Fleur Arkiv - Side 4 af 19 - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

Fleur

børnetøj Fleur fødselsdag hjemme hos os legehus legetøj

Fleur 4 år

fleur-4aar01fleur-4aar3fleur-4aar4fleur-4aar-4fleur-4aar6fleur-4aar8fleur-4aar-3fleur-4aar-togfleur-4aarfleur-4aar02fleur-4aar03meri-meri-pariserhjulfleur-4aar-kagerfleur-4aar2fleur-4aar1

Vores lille bitte store Fleur fyldte fire år i søndags, og hun blev fejret med masser af sjov, kager og gaver. Vi havde virkelig en skøn dag med familien, og Fleur nød bare at være i centrum.

Vi vækkede hende med flag og sang, og gik derefter ned og pakkede gaver op. Det var simpelthen så fedt, at se hendes glæde over hver eneste pakke fra både os og gæsterne – “neeeej, det er liiiige hvad jeg har ønsket mig!!!”. Læs mere

børnetøj Fleur jeg anbefaler Luc strik

Mine søde små ♡

luc-2603152 luc-260315 luc-260315-1 enfant-shorts-body

Der går desværre lidt lang tid imellem indlæggene herinde, og det er bestemt ikke med min gode vilje. Jeg har op til flere kladder liggende, men det bliver desværre ikke til mere end halve kladder eller de “hurtige” indlæg for tiden. Min lille Luc optager nemlig det meste af min tid – dag, aften og nat. Han er bestemt ikke det man kalder en “sovebaby”, Læs mere

det jeg syer fastelavn Fleur inspiration

Er I klar til fastelavn?

fastelavn-diy-kostume

DIY KOSTUME: Manden med den gule hat (via Pinterest) // min lille Mickey Mouse sidste år – se mere her // Pjerrot (via Pinterest)

fastelavn-inspiration

FÆRDIGE KOSTUMER: dino // hest // prinsesse

Der er nu kun fem dage til fastelavn, så hvis I stadig ikke har styr på børnenes kostumer, er det ved at være sidste udkald. Jeg synes hesten og Manden med den gule hat er helt geniale, men desværre skal jeg ikke til fastelavnsfest i år. ;) Læs mere

Fleur jeg anbefaler København Luc mad på tur strik

Fint (sort) tøj og lidt om Fleurs øreproblemer

luc-mor-kbh

Det har stået lidt stille på bloggen på det seneste, men det er bestemt ikke tilfældet herhjemme. Vi har både været til event hos Black Swan, på forlænget weekend i Kbh og til minimode messe. Derudover er Luc blevet vaccineret og Fleur har fået lagt dræn og fjernet polypper. Alt sammen på kun 2 uger – phew. ;)

Til eventet ved Black Swan blev vi præsenteret for den nye forårskollektion, som sælges gennem konsulenterne fra på onsdag (online fra d. 25/2). Jeg siger jer, der er mange lækre styles! Jeg valgte et par sorte slim jeans, sort jersey kimono og en sort A-formet nederdel som mine favoritter. Lyset var desværre ikke så godt at tage billeder i, men jeg viser mine favoritter frem, så snart der er billeder på shoppen.

luc-asLuc og Anne-Sophie til Black Swan event. ♡

greasy-spoonFrokost på Greasy Spoon. Virkelig lækker milkshake og sodavand som jeg har drømt om hver dag siden, uhhmm… Det kan bestemt anbefales.

Og så lidt om vores ørebarn…
Fleur fik lagt dræn første gang, da hun var 13 mdr.. Efter gentagende gange med mellemørebetændelse, var det desværre nødvendigt. Det var virkelig svært, at skulle lægge sin lille mus i narkose, men det var jo heldigvis hurtigt overstået. Drænene hjalp Fleur rigtig meget, og vi havde ikke flere lange nætter pga. smerter i ørerne.

Dog ville hullet ikke lukke sig på det ene øre, så vi gik forsat til kontrol hver fjerde måned. Beskeden var den samme hver gang “så længe det ser fint ud, vil vi ikke lukke hullet. Det gør man ikke på så små børn” – altså lige indtil en dag i oktober, hvor ørelægen mente at det var på tide at få hullet lukket. Vi fik en tid et par uger efter, og det lille hul på trommehinden blev skåret frisk og lukket med rispapir.

Det viste sig desværre at være en dum idé… Kontrollen ugen efter var rigtig fin, men der var pludselig tryk på ørerne igen. Fleur var dog ikke mærket af det, før end en måned senere hvor hun fik kraftig mellemørebetændelse på det ellers altid raske øre. Ørelægen var meget uforstående overfor dette, og sagde at det var meget usædvanligt. Fleur kom derfor på penicillinkur, som desværre ikke hjalp meget. Det gav ro i et par uger, og så kom der ellers møb på det andet øre også.

Vi tog turen til ørelæge igen, og kom hjem med en ny tid til at få lagt dræn i begge ører og samtidig ville de så fjerne polypper. Det var lidt svært at forberede Fleur på hvad der skulle ske, så vi valgte at undlade at fortælle omkring polypper og det blod der højst sandsynligt ville komme ud efterfølgende. I stedet fortalte vi om masken med luft som man bliver træt af, og at hun resten af dagen kun måtte få is og yoghurt. Det var lidt sejt at fortælle om i børnehaven. ;)

Operationen gik heldigvis fint, og nu er vi bare spændte på kontrollen om en uge. Vi krydser alt hvad der krydses kan, for at dette var sidste gang. ♡

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

baby børnetøj dessert familie Fleur kager Luc

Godt nytår ♡

kransekage-nytaar nytaar14-fleur-victor nytaar14-1 nytaar14-6 nytaar14-viggo nytaar14-luc nytaar14-5 friturestegt-is nytaar14 nytaar14-3 nytaar14-4 nytaar14-7

Med disse billeder fra en skøn aften – den sidste i 2014, vil jeg ønske Jer et rigtig godt nytår. Jeg håber, at I alle havde en skøn aften.

Vi havde en rigtig festlig dag og aften med Pierres mor, søster, kæreste og børn. Der var masser af fis og ballade, super lækker mad, virkelig gode vine og bare ren hygge. Simpelthen så skønt!

#1
Hjemmelavet kransekage og dårlig humor. ;)

#2
Snegle til forret. Victor kørte dem ind, og Fleur dyppede kun flutes i hvidløgssmørret. Da Pierre gjorde dem rene og klar, sagde hun “se Mor, de er bare mega døde”.

#3
Vildt stolt Fleur som giver fætter Viggo flaske.

#4-6
Mega skæg aften – tøhø. ;)

#7
Jeg slap for en gangs skyld for at rende rundt med kameraet, da Onkel Tosse hellere end gerne ville tage billeder med hans nye kamera. Blandt andet rendte han rundt efter børnene, da de legede fangeleg. Fantastisk!

#8
Friturestegt is, mmm…

#9-10
Godt nytååår! :)

#11
Små fætre med 2,5 måned imellem.

#12
Ansigtsmalingen er som tidligere skrevet et kæmpe hit. Det var Victors første gang, og de hyggede sig helt vildt med det.

Fleur i (yndlings)kjole fra Anive for the minors // Victor i sweat fra Popupshop // Luc i stribet natdragt fra Fixoni // Mor i skjortekjole fra Vila // Viggo i body fra Lindex // Luc i body fra MarMar // Fleur i top fra POMP de LUX

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

GemGem

Barnedåb børnetøj familie Fanø Fleur Luc papir

Lucs barnedåb

lucs-daab lucs-daab1 daab-bordpynt-papirsbaad daab-bordpynt

I søndags blev Luc døbt i en af landets smukkeste kirker – nemlig Nordby Kirke på Fanø. Vi blev viet i kirken samtidig med Fleurs dåb i 2011, og derfor skulle Luc selvfølgelig også døbes der.

Vi havde inviteret familie og venner, og havde simpelthen den skønneste dag. Tiden fløj afsted, og vi glemte derfor alt om at tage billeder, desværre.

For ikke at stresse for meget op til dåben, havde vi bestilt tapas udefra. (Til mine læsere i Esbjerg: tapas fra Ingers ost & vin i Helgolandsgade kan bestemt anbefales – det var virkelig lækkert) Vi valgte dog brød og kiks fra, og bagte i stedet selv lækre flutes og knækbrød.

Efter tapas serverede vi kaffe og kage – hjemmebagt selvfølgelig. ;) Desværre har jeg ikke nogle gode billeder af kagerne, men vi havde lavet små tarte au citron, gateau Marcel og lakridssmåkager med tranebær. Gæsterne var vilde med kagerne, og der blev spist godt, men som altid var der vildt meget i overskud. Men hellere for meget end for lidt, ikke? Fleur fik derfor en dåse knækbrød og en dåse småkager med i børnehave i mandags, så hun kunne dele ud. I kan tro, hun var stolt.

Bordpynt endte med at blive simpelt og nemt. Vi købte blå papirsduge og lavede himmel og hav i et. ;) Altså lå der skyer på bordene og bordkort var papirsbåde. Så var der lidt sammenhæng mellem invitationer og pynten.

Min veninde var så sød, at tage lidt billeder af os i kirken efter dåben. Fleur gad dog ikke rigtigt – nu skulle vi jo videre og holde fest. ;) Men på trods af lidt sur mund og den knap så fotogene mor her, så er jeg rigtig glad for billederne.

Fleur endte i øvrigt i kjolen fra Pierrot la Lune. Den er simpelthen så fin til hende. Skal nok lige få taget billeder en dag, så I kan se den ordentligt. :)

★★★ Har du set konkurrencen om et gavekort på 500 kr til esencia her på bloggen? Du kan stadig nå at deltage lige her. ★★★

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

børnetøj Fleur invitationer krea Luc papir

.

marmor-ur luc111114-1 Luc111114 barnedaab-invitation luc-fleur151114

Tiden flyver af sted, og der er nok at se til i det lille hjem… På næste søndag skal Luc jo døbes, og der er stadig en del løse ender jeg mangler at få styr på.

Invitationerne er dog sendt ud og maden er bestilt – det er vel nærmest det vigtigste..? Og nå ja, måske jeg skulle få fat i dåbskjolen også. ;)

Dåbskjolen er en min afdøde mormor har hæklet tilbage i 1981, og siden har mange af familiens børn haft den på. Hvis jeg husker rigtigt, er Luc den 14. der skal have den på. Det har stor betydning for mig, og jeg (og Pierre for den sags skyld også) har ikke det mindste problem med, at iklæde min dreng en kjole på den store dag. Det hører sig til, synes jeg.

Uret er i øvrigt hjemmelavet af en marmorplade fra genbrugen og nye visere. Synes resultatet er super smukt, og det hænger helt perfekt i stuen. Det er nu skønt med en handyman i huset. ;)

Kuverten er fra invitationerne til Lucs barnedåb. Skal nok lige vise selve invitationen frem en af dagene. De hjemmelavede stempler synes jeg blev ret fine… Måske særligt den til portokode, som jeg er flittig bruger af. Det er altså bare dejlig nemt at bestille via app’en. Selvom det blev en smule irriterende at skulle gøre 18 gange i streg til alle invitationerne. ;) Ideen til portostemplet har jeg bl.a. set på Instagram.

Og så lidt serviceinfo på tøjet – simpelthen fordi det er nogle af vores favoritter som bestemt kan anbefales. Lucs ulddragt er fra Engel, hue fra Stinne, body fra Wheat, tæppe fra Fabelab, Fleurs bluse i uld/silke fra Joha, Lucs trøje fra FUB.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.