Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/detbedstejegved.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 77
hjemme hos os Arkiv - Side 5 af 6 - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

hjemme hos os

hjemme hos os Højbo kager

Lutter idyl

… er det bestemt ikke herhjemme, men vi forsøger at få lidt af det ind i hverdagen…

Ferien er nu slut. Første uge stod i afslapningens tegn, anden uge stod mest i renoveringens tegn. Tredje uge var det ikke muligt at holde, så den tager vi senere…

Inden længe er hele førstesalen brækket ned, og Pierre går derefter i gang med at forstærke spær, så vi også kan få nyt tag på huset. Det er hårdt arbejde, men det bliver så fedt.

Fleur hæklet hjemme hos os Højbo i haven loppefund på tur

.

#1
Noget af weekendens vasketøj – hjemmehæklede karklude. Har efterhånden hæklet en del karklude, både til gaver og eget brug. De er nemlig rigtig gode at tørre med, og meget finere end de købte.

#2
Bagehjørnet i køkkenet, altså mit hjørne.

#3
Pierres kaffehjørne.

#4
Fleur er ved at få to kindtænder, av!

#5
For længe siden købte jeg disse gamle og helt nye børneskovle. De var glemt, men nu er de fundet og taget i brug. Så kan den af plastik vist godt “pakkes væk”.

#6-7
Fleur og far i haven. Hun smagte kun på jorden fire gange.

#8
I går var vi på Mariegaarden. Det er vores venner som bor der… Det er så fint og virkelig stort. Og så føler man sig bare så godt tilpas der.

hjemme hos os køkkengrej

Må jeg se din krydderiskuffe?

Da vi fik nyt køkken, fik vi også en krydderiskuffe, hurra! Aldrig mere skal vi tilbage, til det krydderiskab fra helvede, som vi havde i lejligheden. Der var bare altid rod i det, og vi fandt aldrig frem til en løsning der fungerede.

Derfor var det vigtigt for mig, at finde en god løsning her i huset. Søgte efter inspiration på nettet, men folk viser åbenbart ikke deres krydderiskuffer frem. Ærgerligt for mig (og mange andre?), så nu bliver min altså blogget.

Jeg har brugt små kvadratiske akrylæsker fra Søstrene Grene, en label på låget der viser indholdet, og en label i bunden, hvorpå der står holdbarhedsdato.

Vil du vise din krydderiskuffe frem, så andre kan blive inspireret? Send mig gerne link, hvis du blogger det, så opdaterer jeg indlægget.

fødselsdag glæde hjemme hos os hygge kager

Fleur 1 år #2

 Chokolade lagkage med mascarponecreme, mmm…

 Traditionel lagkage med frugt og creme.

På væggen med de gamle loftsbrædder fra stuen, hænger et gammelt billede af huset fra 60’erne. 
Billedet af Fleur er fra i torsdags, hvor hun var optaget af at kigge på sæler.

I går fejrede vi Fleurs fødselsdag med familien. Vi havde inviteret til boller og lagkage – det var vældig hyggeligt. Hun fik nogle rigtig fine gaver, og synes det var fedt at være midtpunktet.

Hjemme ved os, kører vi med “nul sukker politik”. Derfor fik Fleur ikke sin egen lagkage, som så mange andre 1 årige ellers gør. Det skabte lidt debat ved bordet, men det er nu engang os forældre, som bestemmer hvad Fleur skal ha’ og ikke ha’. Pierres mormor synes det var synd for Fleur – Fleur synes det var fedt at få en bolle.

familie Fleur glæde hjemme hos os strik

.

 Min lille mus, som snart fylder 1 år!


Fætter Victor – med hjemmeklippet pandehår. Dét får Victors mor så ikke lov til igen, sagde Victors far.

 Nye lamper henover spisebordet. Lamperne hang her, da vi overtog huset. Dengang var de røde…

 Tror Bertha havde en finger med i spillet, da denne cardigan blev vasket på 60 grader. Det var ellers en lækker alpaca/silke sag, som Fleur var meget glad for. Nu luner den så Bertha i stedet…

 Nye Dots i vores bryggers. Uhmm de er lækre!

Indflyttergave fra Pierres søster – hjemmelavet lysestage i de fineste farver.

Lidt nyt fra os… Vi har nu fået vinduer og hoveddør i – wuhuu! Så snart Pierre er færdig med at lave lysninger, kommer der billeder af det hele. Uhh, jeg glæder mig til, at vise det frem som en helhed.

På torsdag fylder Fleur 1 år… Det er simpelthen så vildt! Det har været et fantastisk år, med masser af glæde (og mange vågne timer). Fleur er i hvert fald ikke en pige, der spilder tiden på at sove. :-)
Vi har taget fri, så vi rigtig kan hygge den dag – bare os tre. Måske vi tager ud at kigge på fisk, så Fleur kan få en på opleveren.

hjemme hos os Højbo krea Liebe træmanden

.

  Perlespelt og kyllingebryst med appelsinmarinade. Mmm…

Originale Duckfeet i fantastisk stand til bare 60,- – fundet i genbrug i middagspausen.

Malede træknopper til viskestykker – virkelig billig løsning og resultatet er præcis som ønsket.

Emhætten som Pierre selv har lavet, og den ene af vores to Liebe perlelys, som hænger over køkkenbordet.

 Et kig ned i viktualierummet…

Postkassen har fået midlertidige bogstaver fra Tiger, indtil vi får bestilt noget folie. 
Tror ikke posten behøver briller, for at se hvem der bor her.
hjemme hos os krea

Her sover Fleur

Da jeg i går var ved at pakke soveværelset ned, tog jeg lige et par billeder, så I kan se Fleurs hjørne i soveværelset.

Junosengen er købt af en ældre dame på Samsø, som havde købt den i 1965 til sin søn. Vi fik den fragtet med en grønthandler fra øen, så den blev leveret med lækre store æbler fra Samsø, som jeg så tryllede om til en æblekage. Fantastisk, ikke?

Skyen lavede Pierre og jeg i fællesskab, da Fleur stadig lå i maven.

På væggen hvor der kan anes et søm, har der indtil i går, hængt en lyseblå amagerhylde. I den stod små figurer til pynt.

Lampen har jeg tidligere vist her. Du kan se Fleurs værelse her.

hjemme hos os krea

Pimpede puder

I sidste uge fik vi lavet hynder, til vores nye stole. Når jeg endelig får lavet en smule håndarbejde, glemmer jeg at vise det. Tsk tsk…

Puderne er ren snyd, og uden en masse hokus pokus. De er nemlig købt i JYSK.
Vi har skrællet dem for bindebånd, Pierre har lavet knapper, og jeg har syet dem fast. Fantastisk!