jeg anbefaler Arkiv - Side 19 af 22 - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

jeg anbefaler

jeg anbefaler kager

Lakridssmåkager med tranebær

Jeg har i dag bagt nogle ret lækre småkager med tranebær og lakrids. De to ingredienser, går altså ret godt i spænd. Opskriften har jeg fået af en kollega, som har den fra en ven. Så den egentlige ophavsmand kender jeg ikke.

Lakridssmåkager (3-4 plader)

250 g mel
½ tsk. bagepulver
7-10 g rålakridspulver
60 g tørrede tranebær (hakket i mindre stykker)
180 g koldt smør
250 g rørsukker
1 æg

Mel og bagepulver sigtes i en skål. Tilsæt lakridspulver, tranebær og smør i små tern. Kør det hele sammen på køkkenmaskinen – hvis du har en, ellers ælt det i hånden til smørret er rørt ud.

Tilsæt sukker og æg, og rør kun lige til dejen samler sig.

Rul dejen i to lange pølser med en diameter på 3-4 cm. Sæt dem på køl eller frost til de er hårde. Derefter skæres de i halvtykke skiver, som sættes på bageplader. Bag ved 180° ved varmluft i 8-10 min.

cirkus jeg anbefaler

.

I år skal Fleur i cirkus for første gang, og det er en oplevelse jeg virkelig ser frem til. Som barn var det fantastisk, når det store telt blev rejst i byen. Jeg kan stadig huske duften og den store oplevelse det er, at træde ind i teltet, selvom det er ved at være mange år siden sidste cirkustur.

Cirkus er – som så mange andre forlystelser – en dyr fornøjelse som børnefamilie, så derfor synes jeg ret godt om McDonald’s samarbejde med Cirkus Benneweis.

andre bloggere blogtræf Fleur hæklet jeg anbefaler keramik lækkerier legekøkken papir

.

#1
Papirdiamant lavet efter denne tutorial.

#2
Fleurs legekøkken som Pierre har lavet til hende efter egne ideer. Vandhanen er lavet så den minder om vores i køkkenet. De små frugtkasser har Pierre også lavet. Jeg har hæklet en del af indholdet deri, og andet er købt. Voss mærket er fra et gammelt komfur der stod i huset.

Fleur er virkelig glad for køkkenet, og leger nærmest ikke med andet for tiden. Indtil Fleurs legeværelse er færdigt, står det i stuen. Der kommer nye og mere detaljerede billeder, når det er kommet ind på legeværelset.

#3
Vimpler som barselsgave – en til storesøster og en til lillebror.

#4
For ca. to uger siden var jeg inviteret til et fint arrangement hos Kähler. De ville bl.a. byde på god kaffe og fremvise kommende varer i flagskibsbutikken. Jeg havde virkelig glædet mig til dagen, men desværre døde en god vens far lige op til, og bisættelsen var samme dag som arrangementet. Der var ingen tvivl om hvad jeg skulle, men derfor ærgrede jeg mig nu alligevel…

Kähler havde lavet en goodiebag til alle, og selvom jeg blev forhindret i at komme, fik jeg en alligevel. Tusind tak! Der var en masse spiselige lækkerier i, en Mano kop og et Urbania hus. Desværre overlevede lyshuset ikke turen med Post DK – virkelig, virkelig øv! Som det ses på billedet, er det desværre ikke til at redde.

Vil I se billeder fra det fine arrangement, kan I kigge ind hos Marie, Julia og Pernille.

#5
Fleur hjælper med at lave bananvafler – det er vel weekend. ;)

andre bloggere give away jeg anbefaler

.

Jeg har med hjælp fra random.org fundet vinderen af de smukke Shard ørestikkere fra Stinne Holm. Nr. 32 blev den heldige, og bag kommentaren er denne fine blog. Stort tillykke Jeanette! Vil du sende mig en mail?
Ønsker man at bestille et smykke hos Stinne, kan det nemt klares via mail. Du kan finde mailadressen på hjemmesiden eller på Facebook.
give away jeg anbefaler

.

I samarbejde med Stinne Holm, har jeg har den store fornøjelse, at kunne udlodde et par af de smukke Shard ørestikker i oxyderet sølv, som jeg også har vist her.

Stinne Holm er en super dygtig guldsmed, som virkelig brænder for faget. Hun laver de fineste smykker på eget værksted i København, og hun har virkelig fingeren på pulsen. Jeg har flere af hendes smykker på ønskelisten – synes simpelthen de er så smukke!

Som bonus virker Stinne simpelthen så sød og varm – se bare denne video. Den giver mig endnu mere lyst til, at besøge hende i værkstedet.

For at deltage skal du like Stinne’s Facebook-side, og skrive en kommentar om hvilket af hendes smykker du bedst kan lide.

Jeg trækker vinderen d. 10. februar.

hæklet jeg anbefaler legetøj loppefund

.

Ingen sammenhæng – bare billeder…

#1
Posten kom i dag med de fineste ørestikker. Er de ikke bare smukke?
De minder mig lidt, om de (vildt gode!) saltlakridser jeg spiste som barn. Kan I mon huske dem? Tror vist ikke de laves mere..?

Ørestikkerne er ret lækre i det oxyderede sølv, og de sidder rigtig fint i øret. Jeg var en smule bekymret for, om de nu ville sidde pænt – uden at virke voldsomme, men jeg er virkelig positivt overrasket.

#2
De seneste aftener er jeg gået amok med hæklenålen, da Malene og jeg har en plan. Stakken tæller omkring 60 vimpler nu, og skal gerne blive noget større endnu – godt vi er to til at hæfte ender.

#3
Et loppefund som Fleur og jeg bruger meget tid på. Er der mon nogen der ved, hvad sådan et stykke legetøj hedder?

jeg anbefaler mad

.

I går lavede jeg en rød pesto til aftensmaden, og uhhmm det smager altså bare godt.
Vi spiser det til lidt af hvert, men ofte bare på nybagt flutes som snack. Pestoen står som regel på bordet, når vi har gæster til brunch. Det passer den rigtig godt til.
Opskriften får I her, og målene er sådan cirka. Måske din smag er til mere parmesan – det er min nogle gange. ;)

150 g soltørrede tomater i olie
60 g parmesan 
½ bundt basilikum 
75 g pinjekerner 
4 fed hvidløg 
2 skvæt balsamicoeddike
1,5 dl olivenolie 
salt og peber efter smag

Pinjekernerne tørristes på panden. Alle ingredienserne blendes derefter sammen. Tilføj olivenolien lidt efter lidt, til blandingen er helt glat. Hvis de soltørrede tomater er for salte, kan der tilsættes lidt honning.

Billedet er et gammelt et fra “arkivet” – aftenlyset er jo hæsligt. Hurra for at de lysere tider er på vej.
hjemme hos os jeg anbefaler møbler træmanden

.

Hjemme hos os, er vi vilde med Lilly’s stol fra We Do Wood. Det er virkelig smukt design, og jeg kan godt forstå, den står på mange børns forældres ønskelister.

Den har også stået på Fleurs ønskeseddel længe, men da Pierre ikke er så glad for bambus, som stolen er lavet i, er den ikke blevet købt.

Jeg stoppede dog ikke med at snakke om stolen, og Pierre fik så den idé, selv at lave en lignende stol – bare i egetræ. Jeg synes stolen er blevet super fin, og er meget stolt af min mand. Fleur fik stolen i julegave, og er mindst lige så begejstret for den som os.

andre bloggere børnetøj jeg anbefaler netshopping veninder

.

I får lige et glimt, af nogle af vores udsalgskup. 
Fleur har fået tøj fra Norlie, Noa Noa og Gro. Jeg har fået en taske i kernelæder fra Pieces, halsrør og clutch i gedeskind fra Selected Femme. Den fine hue med pels pompon, er en julegave fra min søde veninde.
Det fine service er fra My Lille Limón (mærket er Smiling Planet), hvortil jeg i december vandt et gavekort hos Mette. Tusind tak Mette og My Lille Limón.
Norlie kører i øvrigt med vildt udsalg til på søndag, hvor man kan spare op til 60%.
andre bloggere jeg anbefaler krea mad

.

#1-2
Under juletræet lå en pakke i mintgrønt papir med fjer og bånd. Pakken var fra en hemmelig nisseven, som viste sig at være Asli. Inden i var den fineste stofpose og pungen i læder, som Asli selv har syet. Virkelig smukke sager, som jeg er meget glad for. Endnu engang tusind tak, Asli.

#3
Jeg var hemmelig nisseven for Maiken. Se her hvad jeg gav hende. (håber det er okay, jeg har lånt dit billede, Maiken)

#4
Yndlings madbladet kom med hjem i dag. Vi skal i gang med madplan igen, så trængte lige til noget nyt at kigge i.

#5
Genbrugsgarn med fine nister. Vil så gerne hækle i det, men garnet deler sig helt vildt. Har tidligere strikket en babyvest i det, og det tog jo 100 år. Det har jeg vist ikke tålmodighed til at sidde med igen.