De bedste dadelkugler - det bedste jeg ved ...
jeg anbefaler mad

De bedste dadelkugler

daddelkugler-urtekram

For nylig lavede jeg en portion dadelkugler (eller daddelkugler..? kugler med dadler ;) efter en opskrift fra Urtekram, og for pokker hvor smager de godt.(!) Som i virkelig godt! Det er klart de bedste dadelkugler jeg har smagt.

De smager dejlig syndigt, og det er svært at stoppe, når man først kommer i gang. Pierre er normalt rimelig skeptisk overfor ting med både kokos og tørrede frugter, men disse er han helt vild med. Det er en lækker snack til både fredagshygge, en tur på legepladsen og i madpakken.

Der findes et hav af opskrifter på nettet, men prøv lige denne. Det er den bedste og mest enkle opskrift jeg hidtil er stødt på.

100 g mandler
250 g dadler
2½ spsk kakaopulver
2 spsk kokosolie
½ tsk. vaniljepulver
Kokosmel, hakkede nødder, rålakridspulver eller frugtkrymmel til at rulle kuglerne i.

Kom mandler i en foodprocessor og mal dem fint. Tilsæt derefter dadler, kakaopulver, kokosolie og vanilje. Blend det hele til en masse. Saml massen med hænderne på et stykke bagepapir, og stil på køl i ca. 15 min. Tril herefter små kugler og vend dem i det ønskede drys/pynt. Lad stå på køl min. 30 min. før servering. Kan opbevares på køl i op til 3 uger.

Uhhmm! Skal vist snart have lavet en ny portion – herhjemme holdt de langt fra tre uger. ;)

★★★ Har du set konkurrencen om en EGG helmet her på bloggen? Du kan stadig nå at deltage lige her. ★★★

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Indlægget er lavet i samarbejde med Urtekram, men ord og mening er min helt egen. 
Læs min reklamepolitik her.

You Might Also Like

4 Kommentarer

  • Reply
    Simone
    oktober 27, 2014 at 9:16 pm

    Herhjemme er dadelkugler også et stort hit! Jeg blander dog også kokos i “dejen”, det smager også lækkert. Og sommetide et lille nips tørret chili for et kick sammen med alt det søde :)

  • Reply
    Katja Astrup
    oktober 28, 2014 at 7:43 am

    De lyder virkelig lækre.. Nu er opskriften gemt på mobilen :0) tak.

  • Reply
    Tina // Provinsmor
    oktober 28, 2014 at 8:03 am

    Jeg kan også klart anbefale lige at komme en smule romessens i – og wupti så har du de skønneste romkugler, som man kan spise med god samvittighed. De er et stort hit herhjemme ved både store og små!

  • Reply
    Vind konfektpakke fra Urtekram // DIY: himmelske lakridsmarcipan kugler - det bedste jeg ved ...
    december 14, 2015 at 9:10 pm

    […] har jeg de lækreste dadelkugler på min to do liste, hvor lakridsmarcipan kugler og peanutbutter småkager allerede ér streget […]

Skriv et svar til Simone Slet svar