Retro babyseng

Sidste weekend fandt Pierre og jeg den fineste tremmeseng på et loppemarked. Modellen har vi kendt til længe, men de er virkelig svære at finde, så glæden var stor, da denne stod og lyste op ved en stand.

Fleur har en original Juno seng som vi er meget glade for, så det er ikke fordi hun skal have en ny seng. Men en fremtidig lillebror eller -søster skal jo også have noget at sove i, ikke? ;)

Der er ingen planer om baby i nærmeste fremtid, men når man endelig støder på så fin en seng, så er man nød til at slå til. Også selvom man ikke har pladsen… Og til den nette sum af 200 kr, var der ikke meget at tænke over.

Planen er at slibe sengen ned og forhåbentligt er træet indenunder i så fin stand, at vi ikke behøver at male den. Det ville jo næsten være synd… Tremmerne skal sandblæses og males hvide igen. Der går noget tid før projektet går i gang (vi har jo mere end rigeligt at se til med renovering af huset), men skal nok vise det endelige resultat frem.

God pinse til alle! ♡

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

12 thoughts on “Retro babyseng

  1. Ih jeg trooooede lige ;) Det er den fineste babyseng, jeg havde også slået til – og så havde jeg skyndt mig at pakke den i bilen, for det jeg har på maven er altså bare haribo :D Go weekend og pinse til jer! kh mille

  2. Ihh hvor er den bare FIN Tine, jeg havde bestemt også slået til – og så til den nette sum af 200 kr – fantastisk:0) Håber I har det skønt, og jeg vil ønske dig og dine en dejlig Pinse! Kh. Louise

  3. Sad lige og tænkte at “hvor er den seng heldig at den er havnet hjemme hos Tine”, I skal nok få det bedste frem i den :)

  4. Ramte helt tilfældigt din side, hvor er den hyggelig. På loftet, fra mine unger var små har jeg en eller er det to af disse senge, dog havde vores træ i gavlene og ikke gitter. Men er du obs på at det osse er en junior seng. Den kan trækkes ud og så fjerner man hele gitteret og sætter en lille træ plade i siderne som senge hest. Super godt fund, den havde jeg osse slæbt hjem (til et barnebarn, eller en anden der mangler…..:O)) Mange hilsner fra joan M.

  5. sikke en fin tremmeseng du fik ud af det !
    er det en du tænker at sælge på et tidspunkt?
    mvh Nathali

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *