baby

F Y R R E  P L U S  N U L  –  Så kom terminsdagen, men lillebror har det vist for godt i maven. Umiddelbart har han i hvert fald ikke tænkt sig at komme ud lige foreløbig… Jeg er stadig ikke utålmodig, men håber altså heller ikke det varer så længe endnu. Vi er jo så spændte! ♡

Bloggen har stået stille en uge, men det er nu ikke fordi der er stille herhjemme. Vi får styr på en masse hængepartier for tiden, samtidig med at vi hygger med at være tre. Det bliver skønt at blive fire, men samtidig en kæmpe omvæltning, så vi hygger måske lidt ekstra.

Og ja, det er samme kjole som sidste mavebillede. #pinligt

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

S Y V O G T R E D I V E  P L U S  N U L  –  Tung, træt og tyk, men glad, glædesfyldt og ikke mindst spændt.

Det er med lidt blandede følelser, at fødslen nærmer sig. Jeg glæder mig helt vildt til at få min lille dreng i armene, gøre Fleur til storesøster, se Pierre blive far til to, lære den lille ny at kende osv. osv. Samtidig er det også lidt overvældende snart at være mor til to, at skulle lære Fleur at vente “fordi Mor lige skal xxxx med lillebror” og ikke mindst – måske det der fylder mest lige nu – at sørge for at Fleur er et trygt og godt sted under fødslen.

Drømmescenariet ville nok være at aflevere hende i børnehave om morgenen, gå i fødsel fem minutter efter, og stille og roligt få Mormor til at hente hende om eftermiddagen – eller måske endda Pierre hvis det går så stærkt som sidste gang.

Jeg synes det er enormt spændende ikke at vide, hvor, hvornår og hvordan fødslen går i gang (blev sat i gang med Fleur), men samtidig tumler jeg virkelig meget med tankerne om hvor Fleur skal være imens. Det løser sig selvfølgelig – det skal det jo. Men det fylder meget hos mig lige nu…
Pierre kan slet ikke forstå jeg bruger så meget krudt på at tænke over det – vi finder jo en løsning. Men hey, det er heller ikke ham der er kvinde, mor, gravid og hormonfyldt, vel? ;)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

F E M O G T R E D I V E  P L U S  N U L  –  Fem(!) uger til termin og med en rimelig stor lillebror i maven. Det varer ikke længe, før end han overhaler Fleurs fødselsvægt (2615g ved uge 39+3) – det er altså lidt vildt.

Vi glæder os enormt meget til at møde ham, men har det fint med ventetiden. Det er en hård graviditet, men jeg nyder den nu alligevel. Pierre er meget fast besluttet på, at vi kun skal have to børn, så det er også sidste graviditet. Ikke at jeg overvejer en 3’er sådan lige, men man ved jo aldrig… Det er dog helt udelukket i følge Pierre. ;)

Jeg føler mig stadig stor som en hval, men synes nu også jeg har en pæn mave. Altså hvis jeg selv skal sige det. ;)

Noget der altid har undret mig, er hvordan en kvindes vægt pludselig bliver et helt naturligt samtaleemne, når man er gravid – i hvert fald for den nysgerrige.
Jo jo, blandt nærmeste veninder er det måske (mere) naturligt, men hvorfor er det at alle tror det er helt okay at sige “sikke en fin mave – hvor meget har du taget på?”. Jo tak, nu skal du bare høre… Eller vent – nej, det skal du faktisk ikke…
For det første så ved jeg det ikke. Trods et fint felt på vandrejournalen til at udfylde vægten, har hverken min jordemoder eller læge vejet mig én eneste gang. Og jeg har heller ikke et behov for at følge med i min vægt herhjemme.
For det andet så synes jeg egentlig ikke det vedkommer andre… Bare fordi man er gravid, behøver folk vel ikke kende ens vægt? Eller hvad – er det kun mig der har det sådan?

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.