bla bla bla Arkiv - Side 2 af 7 - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

bla bla bla

andre bloggere bla bla bla jeg anbefaler kager mad

.

minimuffins_dagpleje smoothies uge13

I fredags havde Fleur sidste dag i dagplejen, og vi skulle derfor have lidt med til afslutning. Fleur elsker smoothies (og kage!), så jeg lavede smoothies med banan, hindbær og yoghurt naturel og minimuffins med banan og kakaopulver. Hun fik selvfølgelig lov til selv at pynte dem, og valget faldt på lyserød glasur med hjerter. Surprise! Man er vel pige… ;)

For at det hele ikke gik op i muffins, bagte jeg også Christina’s thebirkes (de kan bestemt anbefales). Hun er helt vild med dem, så jeg var sikker på, at det også var noget for hendes små venner.

Og det var det bestemt… 1, 2, 3 og så var maverne fyldt med smoothies, minimuffins og thebirkes med smør.

Vi havde købt en Anne Black vase med ranunkler til dagplejeren, og Fleur sagde “tak for du har passet mig” da hun gav den. Så smeltede jeg lige lidt…
Vi havde derhjemme talt om afslutning osv., men ikke som sådan sagt det hun sagde. Hun må have forstået det sådan mellem linierne, og det er altså kært, synes jeg.

I dag tager Fleur næste store skridt i hendes snart tre år lange liv… Hun starter nemlig i børnehave i dag. Det er altså lidt vildt! Men det bliver super godt for hende med lidt nye udfordringer og større børn at se op til. Det bliver noget andet med børnehavelivet, men jeg er sikker på det bliver godt for os alle. Nu skal vi bare lige i gang…

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

bla bla bla Fleur krea mad papir

.

R A N D O M  –  Blot lidt billeder fra den seneste tid. Jeg glæder mig helt vildt til vi får flere lyse timer, så det er muligt at tage lidt billeder efter arbejde også. Lyset er hæsligt for tiden, men det går heldigvis den rigtige vej.

#1
Fleur har lånt seje underbukser af Fætter Victor, og viser dem stolt frem. Der er ingen tegn på, at hun har tænkt sig at smide bleen inden for nærmeste fremtid. Vi har ellers haft gode perioder med stor interesse for toilet og potte, men nu er den væk igen. Men det kommer vel igen…

#2
Min lille Teletubbie i den grimmeste trøje. Fleur elsker den, og har brugt den til at sove i hos dagplejen, men nu er den (heldigvis!) ved at være for lille. ;)

#3
Stille søndag morgen med hjemmelavet juice, bananvafler og landæg. 

#4
Mariehøne lavet ud af en mælkekarton i dagplejen.

#5
Ved Fleurs seng hænger disse tre ophæng, som jeg synes er ret hyggelige. Fleurs dagplejemor er ret god til at lave noget med deres hænder og fødder – jeg har tidligere vist lidt frem her og her.

#6
Jeg er gået i krig med at sortere perler til et projekt til væggen. Pyyh, det tager lang tid, men synes nu også det er dejligt afstressende at sidde med om aftenen.

bla bla bla

.

F O R  F…..  B L O G G E R !!!  –  Her skulle egentlig have været et indlæg om mine seneste køb, men endnu engang er der problemer med Blogger og billeder. Denne gang er de dog ikke grumsede, men fuldstændig forkerte i farven. Jeg ville lægge tre fritlagte billeder op – alle med kridhvid baggrund, men Blogger laver om i farven på alle tre. Således er det første billede en anelse gulligt i det hvide, det næste er grå og det sidste er meget gult. For f…… da!

Min blog er – som de fleste nok ved – min glansbilledesamling, og her skal ikke skal være grumsede eller billeder i forkert farve, med mindre jeg selv redigerer dem sådan. Så nu har jeg besluttet at skifte til WordPress.(!) Det har længe været i mine overvejelser, men da jeg endnu ikke har besluttet hvilket tema jeg skal gå ud fra, er det kun blevet ved tankerne.

Jeg har her til aften kigget på flere forskellige temaer, men er ikke kommet nærmere en beslutning. Skal der være sidebar eller ikke? Hvor meget ønsker jeg selv at pille i koderne? (som jeg bestemt ikke er en haj til) Osv. osv.

Derfor spørger jeg dig, kære læser… Hvordan ser du min blog som den er nu? Altså af udseende… Kender du til et tema, som du mener vil passe min blog godt? Jeg har absolut ingen erfaring med WordPress, men man kan jo læse sig til meget på nettet, så er ikke som sådan skræmt af at skulle pille i koderne.

Det øverste tema er for rodet til min smag, men samtidig er der noget enkelt ved det, som jeg godt kan lide… Jeg blogger jo mest i billeder, og vil egentlig gerne have så store billeder som muligt, men det betyder også at jeg ingen sidebar kan få. #decisionsdecisions

Kig forbi Olinesmor – hun har det nederste tema, hvilket jeg synes er rigtig pænt til hendes blog.

bla bla bla glæde tilbageblik

.

Et tilbageblik på sidste halvår af 2013 i billeder – se første halvår her.
 
E T  G L I M T  A F  J U L I  2 0 1 3:
I juli holdt vi ferie både hjemme i Esbjerg og i København. Pierres søster bor på Amager, så da de var på ferie i jylland, lånte vi deres hus og tog en lille storbyferie. Det blev både til shopping, god mad og hygge med søde blogpiger.
 

E T  G L I M T  A F  A U G U S T  2 0 1 3:

August bød på bryllup hos gode venner. Det var en meget smuk dag, som vi sent vil glemme. Jeg holdt tale for brudeparret – se billedet her hvordan det gik. ;)
I august nød vi også det lækreste mad både hjemme og ude blandt venner.

E T  G L I M T  A F  S E P T E M B E R  2 0 1 3:

I september startede Fleur til gymnastik. Det er ugens højdepunkt for Fleur – hun E L S K E R det. Vi har netop fået information om gymnastikopvisning til marts – dét er altså lidt vildt!

Der blev også syet en lille smule og fundet endnu en fin barnestol til samlingen.

E T  G L I M T  A F  O K T O B E R  2 0 1 3:

I oktober viste jeg billeder fra en lækker aften i Karolines Køkken i Aarhus. Der var inviteret til hytteost-aften, hvor vi i grupper lavede lækkert mad, som vi sammen spiste bagefter – vildt hyggeligt og inspirerende arrangement.

Senere på måneden tog jeg endnu en tur til Aarhus. Stinne, Marina og Lou havde inviteret til blogevent i samarbejde med Wheat. Det var et super skønt arrangement sammen med de sødeste piger.

E T  G L I M T  A F  N O V E M B E R  2 0 1 3:

I november viste jeg flere billeder af hjemmet frem på bloggen. Vi fik både lavet legeværelse færdigt og et kreahjørne til mig.

Vi begyndte så småt at jule med bl.a. dekorationer og lækkert chokolade.

E T  G L I M T  A F  D E C E M B E R  2 0 1 3:

December var en stille måned på bloggen. Arbejde og familie krævede rigtig meget af mig, og det var svært for mig at overskue meget andet end det vigtigste. Selvom jeg savnede bloggen, kunne jeg simpelthen ikke finde tiden, og når tiden endelig var der, var overskuddet væk.

Vi havde dog en dejlig julemåned trods alt. Fleur mødte julemanden som hun var rædselsslagen for. Da vi kom hjem, fortalte hun lystigt om mødet med julemanden, men sagde dog at hun var genert for julemanden. ;)

Det var enden på 2013… Jeg har virkelig nydt dette tilbageblik – både i billeder og tekst. Håber I også har nydt at kigge tilbage. Jeg tænker, at det for nye læsere, må være meget fint med sådan et tilbageblik. Det er jo de færreste der går langt tilbage i indlæggene.

Rigtig god weekend til alle.

bla bla bla glæde tilbageblik

.

Advarsel! Dette er et meget billedetungt indlæg med et tilbageblik på første halvår af 2013.
E T  G L I M T  A F  J A N U A R  2 0 1 3:
Januar blev måneden hvor Fleur lærte at sige MOR igen – jeg viste Fleurs hjemmelavede stol frem, som Pierre har lavet i eg (efter WE DO WOOD’s fine design). I januar tænkte jeg også på udklædning til fastelavn, og jeg samlede mine favoritter i dette indlæg.
 


E T  G L I M T  A F  F E B R U A R  2 0 1 3:
I Februar bød vi vores venners lille Nor velkommen til verden med hæklede vimpler og kage. Og så spiste vi ret mange bananvafler. ;)

E T  G L I M T  A F  M A R T S  2 0 1 3:

I Marts sendte vi invitationer ud til Fleurs to års fødselsdag. Der er rigtig mange der finder vej til min blog via Google søgninger som “invitation barnedåb”, “invitation fødselsdag”, “indbydelse bryllup og dåb” osv. – synes det er rigtig hyggeligt, at mange finder herind den vej, og jeg får mange søde mails omkring invitationer. Tusind tak!
Marts gik også med marked sammen med Malene. Vi knoklede i flere uger op til og havde et par rigtig gode markedsdage. En meget, meget god oplevelse.

E T  G L I M T  A F  A P R I L  2 0 1 3:
I april blev Fleur to år og hun blev fejret med sang, kager og gaver. Det var en meget særlig dag. ♡ 

April var også måneden hvor jeg (og Fleur) var til blogevent i Grindsted med en masse søde piger, og Fleur fik sine første gummistøvler. Kan i øvrigt kun anbefale ByKiers gummistøvler. De er meget lette, i god kvalitet og med god pasform.

E T  G L I M T  A F  M A J  2 0 1 3:
En stor del af maj måned blev brugt i haven. Der var (og er stadig) rigtig meget at lave, men vi nåede rigtig mange gode ting sidste år. Fleur fik sin egen billedbog/pegebog med tykke papsider fra Lookibooki, og vi fandt gode sager på loppemarkeder.

E T  G L I M T  A F  J U N I  2 0 1 3:
I juni nød vi det gode vejr – både ude og hjemme. Køkkenhaven tog fart, og det piplede frem med lækkerier. Vi spiste skøn chokolade fra Konnerup & Co, og jeg viste en del af Fleurs strik frem.

Det var første halvdel af 2013… Det blev ret billedtungt, men havde lidt svært ved at vælge mindre ud. Synes jo selv det var skønt, at kigge tilbage på året der gik. ;)

bla bla bla Fleur

.

H E J  B L O G !  Hold da op… Så gik december og næsten det halve af januar, uden et lille pip her på bloggen. Det var bestemt ikke meningen, men min energi har været krævet andre steder, og for at ikke drukne i det hele, var jeg nød til at vælge noget fra. Således har både Instagram og bloggen været stille i over en måned.

Både min egen og andre blogs har været savnet – meget savnet. Det er sjovt med denne blogverden… Er man først inde i den, er den svær at undvære. Pauser kan være nødvendige, men der går ikke en dag uden bloggen eller andre bloggere er i tankerne. Det må være en form for virtuel kærlighed.

Billedet er fra en dag hvor Fleur og Far legede frisør. Pierre blev vist lidt træt undervejs, og måtte lige hvile sig. Det synes frisøren bestemt ikke om. ;)

bla bla bla familie Fleur jul

.

1.  S Ø N D A G  I  A D V E N T  –  Så er det december, hurra! Synes ofte folk stresser rundt hele december, og glemmer at stoppe op og nyde årets smukkeste måned. Jeg E L S K E R december! Ikke kun fordi jeg har har fødselsdag i december, men fordi julen er hjerternes fest.

#1
1. december er lig med pakkekalender-start. I år er første gang for Fleurs vedkommende, og hun skal lige forstå det, men det kommer nok hurtigt. I morges lå der en lille seddel i sokken, og Fleur var vildt begejstret. Yay, et stykke papir – må jeg tegne på det? Det var da lidt kært…
Jeg læste sedlen op: Kære Fleur. Pakken var for stor til din sok – prøv at kigge under sofaen. Kærlig hilsen Julemanden. Fleur skulle lige forstå det, og fandt så pakken under sofaen. Hun var stadig meget glad for sedlen, men blev også glad for bogen som lå under sofaen. ;)

#2-3
Julehygge i det lille hus.

#4-5
Fleur, Bedste og jeg var til julemarked på Rudolf Steiner skolen i Esbjerg i formiddags. Fleur var heldig at få en vaffel og et glas hjemmelavet æblesaft i hyggelige omgivelser. Jeg fandt den fine engel, som bare måtte med hjem.

#6-7
I eftermiddags var vi til juletræsfest med gymnastik. Det var et noget ustruktureret og sukkerholdigt arrangement, men Fleur havde et par hyggelige timer. Det hele sluttede af med en godtepose fra julemanden, som Fleur i øvrigt var vildt bange for. Det ses vist tydeligt på det sidste billede…
Godteposen bestod af store mængder slik. Altså kun slik… De juletræsfester jeg tidligere har været til, har godteposen bestået af frugt, rosiner, lidt chokolade og måske en juicebrik, så jeg var noget overrasket. I to timer har børnene fået serveret småkager, sodavand, juice, og æbleskiver med tilbehør, så lad os da endelig slutte af med en ret stor slikpose kl. 16. Ej, ved godt jeg lyder lidt grov, men synes bare det er så unødvendigt, at fylde meget sukker i børnene…

Har I andre mon julehygget i dag?

akryl andre bloggere bla bla bla Fleur hjemme hos os kunst på tur papir schön strik

.

R A N D O M  –  En smule blandet fra weekenden der snart er gået… Tiden er (som altid) fløjet afsted, men med en masse hyggelige og praktiske projekter. Jeg har også været på café med et par søde blogpiger og fået en meget ringe chokoladesymfoni der smagte af køleskab (Christian IX, Esbjerg – don’t go), men dog en OK kaffe. Det var en super hyggelig aften, trods alt. ;)

Vi går en kort uge i møde herhjemme… Vi har nemlig alle tre ferie fra torsdag til søndag, og nøøøj hvor vi glæder os! Vi trænger (som i TRÆNGER) virkelig til nogle dage som familie, hvor vi alle kan hygge sammen uden renovering, arbejde osv. Den seneste tid har været hård, så nu skal vi lige have et pusterum. Vi skal ikke væk hjemmefra som sådan, men bare køre et par ture og gøre hvad vi lige har lyst til.

#1
Jeg kan egentlig ikke fordrage troldegrene – tror jeg har traumer fra barndommen, hvor alle nærmest havde en troldegren hængende i loftet. ;) Men sådan her synes jeg de er fine.

#2
Lille Nuller og jeg var i skoven for at samle “brandkogler” i dag.

#3
Fleur kom i fredags hjem med både juleophæng og julegaver. Lidt tidligt, men hendes dagplejemor skal sygemeldes fra i morgen, og kommer højst sandsynligt ikke tilbage før efter jul, så de har haft travlt. :) Jeg er vildt nysgerrig, men åbner selvfølgelig ikke pakkerne før tid. ;)

#4
Fleurs dagplejemor er ret god til at lave noget med børnenes hænder og fødder, så til halloween har de lavet små spøgelser med deres hånd- og fodaftryk. Til påske lavede hun også nogle fine sager – dem kan du se her.

#5-6
Vores strikkedame har lavet to cardigans til Fleur. Den grå er strikket i Drops Babyalpaca/silke, og opskriften er fra Hjelholt. Den karrygule cardigan er strikket i Drops Alpaca, og opskriften er fra Hendes Verden. Det var dygtige Stinne, der introducerede mig for den fine opskrift fra Hendes Verden. Tak, Stinne! :)

bla bla bla shopping

.

Sebra Interiør holder lagersalg på lørdag – skal du mon afsted? Det foregår på Stærevej 11, 6705 Esbjerg Ø fra kl. 10-13. 
Jeg vil IKKE anbefale, at man tager sine børn med – det er vilde damer der går til Sebra lagersalg.(!) Altså pånær mig, som står og ser måbende til de gange jeg har været der. ;)

bla bla bla i haven

.

H A V E N  L I G E  N U  –  kun lidt af det fine (som altid her på bloggen). Vi har masser af ukrudt, grimme buske, en trailer i indkørslen og et kæmpe stillads midt i haven, men bloggen er min glansbilledesamling, og umiddelbart er det kun de fineste glansbilleder der bliver udgivet. Dermed ikke sagt at jeg ikke kunne finde på, at vise et billede af et stillads, alt vores ukrudt osv., men umiddelbart er det ikke lige det jeg knipser, så det ville højst sandsynligt være i en anden sammenhæng.

God weekend til alle.