S T I L L E L Ø R D A G – Det har været meget tiltrængt med weekend denne uge. Vi valgte at holde fri hele uge 1 også, så det var hårdt for os alle at starte i mandags. Men på trods af en hård opstart, var det nu også meget godt med lidt rutine og kollegasnak. Fleur har bestemt også savnet sine små venner fra dagplejen, selvom ferien har været helt fantastisk.
#1
Fredag inden puttetid, lovede jeg Fleur at vi skulle bage fastelavnsboller lørdag. (gæt selv hvem af os der havde lyst til fastelavnsboller ;) Så det første vi gjorde da vi stod op i dag var, at ælte en dej så den kunne hæve om formiddagen. Det var selvfølgelig efter opskrift med riiigelig smør og hjemmelavet creme som fyld – ligesom fastelavnsboller skal være.
#2-3
Trappen er endelig færdig – som i HELT færdig! Det er simpelthen så fedt! Vi er meget tilfredse med valget om den mørkegrå og måden det hele er malet på. På væggen hvor WQ plakaten fra Playtype hænger, har vi planer om at fylde væggen mere eller mindre ud. Men som altid kan det godt tage lidt tid for os, at vælge noget ud. Ikke fordi vi er langt fra hinanden stilmæssigt – slet ikke… Det tager bare tid… Mystisk, I know.
#4
Lampen har Pierre fundet på loftet i garagen. Nu hænger den i viktualierummet – synes den er super fin.