krea Arkiv - Side 3 af 7 - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

krea

krea

Go green – hængende planter DIY

hanging-plants

Vi er hoppet med på den grønne bølge, og har nu hængende planter i hjemmet. Ser det ikke fint ud? Synes det giver fint liv til rummet, og har et pænt og lidt grafisk udtryk.

Jeg har længe forsøgt at overtale Pierre til en “grøn væg”. Altså ikke at væggen skulle males grøn, men jeg havde et billede inde i hovedet af en masse grønne planter på en tom væg i køkken/alrummet. Dette blev kompromiset, og jeg er godt tilfreds.

Vil I også med på bølgen, kan I finde en fin DIY til hængende planter lige her. Det er super nemt at lave. Jeg har “foret” krukkerne med plast, så de stadig kan vandes trods hul i bunden af krukken, som de fleste af denne type krukker har.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

baby det jeg syer hjemme hos os jeg anbefaler krea Luc papir

Pusleplads med hjemmesyet puslepude

pusleplads-diy-puslepude-stofpusleplads-diy-puslepude-uro bedste-vaadservietter-baby pusleplads-sophie-la-girafe babyluc-21uger

Jeg har længe (som i virkelig længe) været på udkig efter et nyt betræk til vores puslepude. Betrækket fra Fleurs ble-tid, var jeg både træt af at se på, og så var det bare lige tøset nok.

Helt fra start besluttede jeg, at jeg bestemt ikke selv ville sy et, men købe et af de fine fra enten Petite Legarth eller Super Carla i smukt Liberty stof. Det var faktisk bare at tage en beslutning om stoffet og få det bestilt. Rimelig nemt, ikke? Det skulle man i hvert fald mene, men jeg kunne slet ikke vælge hvilket stof det skulle være. Der findes alt for mange smukke Liberty prints, og til knap 400 kr. for kun et betræk, ville jeg gerne være sikker i mit valg.

Tiden gik og jeg fik stadig ikke lagt en bestilling eller kigget efter alternativer. Det eneste der lå fast var, at jeg bestemt ikke selv ville i gang.

Det var så lige indtil, jeg så det smukkeste stof i en rodebunke hos Stof2000. Dér vidste jeg, at jeg selv måtte i gang. Printet er helt fantastisk, og jeg er total draget af det. Da jeg kom hjem, måtte jeg lige ind og Google, for synes godt nok det lignede noget jeg havde set før. Og ganske rigtigt, så er det stort set samme mønster som på den smukke puslepude fra Cam Cam.

Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet af betrækket, og det var faktisk nemt nok at sy. Det har lynlås bagpå, så det nemt kan tages af og vaskes. Selvom jeg følte mig lidt presset i tid (Luc er jo ikke en sovebaby ;), så var det virkelig skønt at sidde bag symaskinen igen. Projekter (og lækkert stof) er der nok af i gemmerne, så nu skal jeg bare finde (og priotere) tid til maskinen.

Uroen over puslepladsen er en Pierre har lavet. Jeg synes den er super fin, og Luc er helt vild med at kigge op på den – særligt når den snurrer rundt.

Herhjemme bruger vi skumklude ved bleskift, og efter at have prøvet mange forskellige af, vil jeg lige slå et slag for dem fra Rema 1000. De er både tykke og bløde, og så til en super pris. Jeg klipper dem i øvrigt altid på midten. Synes de er alt for store ellers. ;) Det samme med Remas vådservietter – de er altså rigtig gode.

Vi bruger ikke blespand, men i stedet bleposer fra Fakta. Der er 300 stk. i en æske til 25 kr. De er altså geniale. Æsken er knap så pæn at se på, så jeg har limet papir fra Søstrene Grene på i stedet. Åbner bare i den ene ende, når der skal nye poser i. :)

Og nu vi er ved babytips, så bruger vi bleer fra Aldi. De var rigtig gode til Fleur i alle størrelser, og indtil videre er de også super til Luc. At de så oveni købet også er nogle af de billigste på markedet, er kun et plus. ;)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

jul julekort krea papir

Glædelig jul ♡

fleur-luc14_low luc-jul-14 fleur-jul-2014

Rigtig glædelig jul til alle.

Billederne er årets julekort. Det første billede er selve kortet, hvor jeg bagpå har skrevet en julehilsen til de enkelte.

Vi har sendt 29 stk ud i år. Det vil sige jeg har klippet 58(!) engle – phew… Nogen burde have stoppet mig det første år. ;) Men når først de er sendt ud i små cellefanposer sammen med julekortet, er det jo meget hyggeligt at se tilbage på.

Må I få en fantastisk aften med dem I har kær. TAK fordi I følger med.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

baby Barnedåb invitationer krea Luc papir

Invitation til Lucs barnedåb

invitation-barnedaab-luc luc-indbydelse-barnedaab

Trods vi stadig er ret pressede herhjemme pga. Lucs uro, kunne jeg ikke få mig selv til ikke at sende hjemmelavede invitationer ud til hans barnedåb. Der er slet ikke noget galt i at andre gør det, og jeg skænker det ikke en tanke, hvis vi bliver inviteret pr. sms eller opkald – jeg glæder mig bare over invitationen. Men for mig fungerer det altså bare ikke med “blot” en sms.

Tiden eller overskuddet har slet ikke været til hjemmelavede invitationer, men her er de så alligevel. :) En invitation med små skyer, en papirsbåd med Lucs navn på begge sider og vand forneden med selve indbydelsen og ønsker indeni.

Vandet lukkes med to flapper på bagsiden, så den kan åbnes og lukkes som man vil. Det havde nu været nemmere, hvis jeg havde fundet noget tape eller lignende (ikke elefantsnot) der kan genbruges, men mine søgninger på nettet og i lokale butikker gav intet resultat. Nogle der ligger inde med guldkorn til en anden god gang? :)

For ikke at stresse mig selv, sendte vi for længe siden en sms ud med dato for dåben, så jeg havde mere ro til at klippe-klistre. Det var en rigtig fin løsning, selvom det selvfølgelig stadig var ret presset for mig. Det tager altså bare lang tid, at lave så mange invitationer i hånden. Altid længere tid end man jeg lige regner med. ;)

Kuverterne de blev sendt ud i, kan I se lige her. De kunne selvfølgelig også bare have været helt hvide uden hjemmelavede stempler, for ikke at presse citronen yderligere, meeen… Crazy woman, I know. ;)

Invitationen hænger på vores opslagstavle i køkkenet, og det synes jeg er ret hyggeligt. I øvrigt kan I nederst i højre hjørne, lige svagt skimte Luc som har været i den lokale ugeavis. En fotograf i byen kører et projekt med byens “Nye liv”, som munder ud i en stor udstilling i foråret. Ikke alle børn kommer i avisen, men for nyligt dukkede vores lille Luc op. Han er otte dage gammel på billedet og ligger hud mod hud hos mig.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

børnetøj Fleur invitationer krea Luc papir

.

marmor-ur luc111114-1 Luc111114 barnedaab-invitation luc-fleur151114

Tiden flyver af sted, og der er nok at se til i det lille hjem… På næste søndag skal Luc jo døbes, og der er stadig en del løse ender jeg mangler at få styr på.

Invitationerne er dog sendt ud og maden er bestilt – det er vel nærmest det vigtigste..? Og nå ja, måske jeg skulle få fat i dåbskjolen også. ;)

Dåbskjolen er en min afdøde mormor har hæklet tilbage i 1981, og siden har mange af familiens børn haft den på. Hvis jeg husker rigtigt, er Luc den 14. der skal have den på. Det har stor betydning for mig, og jeg (og Pierre for den sags skyld også) har ikke det mindste problem med, at iklæde min dreng en kjole på den store dag. Det hører sig til, synes jeg.

Uret er i øvrigt hjemmelavet af en marmorplade fra genbrugen og nye visere. Synes resultatet er super smukt, og det hænger helt perfekt i stuen. Det er nu skønt med en handyman i huset. ;)

Kuverten er fra invitationerne til Lucs barnedåb. Skal nok lige vise selve invitationen frem en af dagene. De hjemmelavede stempler synes jeg blev ret fine… Måske særligt den til portokode, som jeg er flittig bruger af. Det er altså bare dejlig nemt at bestille via app’en. Selvom det blev en smule irriterende at skulle gøre 18 gange i streg til alle invitationerne. ;) Ideen til portostemplet har jeg bl.a. set på Instagram.

Og så lidt serviceinfo på tøjet – simpelthen fordi det er nogle af vores favoritter som bestemt kan anbefales. Lucs ulddragt er fra Engel, hue fra Stinne, body fra Wheat, tæppe fra Fabelab, Fleurs bluse i uld/silke fra Joha, Lucs trøje fra FUB.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

børnetøj efterår Fleur hygge krea Luc på tur strik

.

kastanjedyr_giraf kastanjedyr-1 kastanjedyr fleur-egghelmet luc280914 luc240914

Weekenden har budt på efterårshygge af den bedste slags. Vejret har virkelig været med os, så vi har bare nydt det skønne vejr og så fandt vi endelig en masse kastanjer (vi fandt desværre ikke nogle sidste weekend, hvor det egentlig var planen at hygge med det).

Det blev til lidt sjove kastanjedyr – bl.a. en giraf med perlehals og en edderkop uden spind, men med perleben.

Derudover har vi været ude at gå/cykle med Prinsesse Fleur ;), været et smut på biblioteket og lege, og arbejdet lidt i haven. Som jeg tidligere har skrevet, så er haven virkelig forsømt i år. Der sker lidt her og der, og Rom blev jo heller ikke bygget på én dag. ;)

Luc fik sig lige en lille bitte gyngetur i dag på sansegyngen. Han var ikke videre begejstret, og synes vist bare solen generede øjnene. ;) Men jeg er ikke i tvivl om den bliver et hit senere hen… Den smukke strik er fra Katrines hånd. Måske nogle husker den fra indlægget her? Den er simpelthen så fin.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

andre bloggere Fleur hæklet jeg anbefaler køkkengrej krea Luc

.

luc-foedder barnevognsranke-kugler moster-hulda luc-vogn ergobaby-vikle

R A N D O M  –  Ingen sammenhæng, bare lidt fra kameraet…

#1 Så små fødder indbyder altså til masser af kys. ♡

#2 En hæklet ranke til Luc. Det er ikke meget jeg hækler, men fik lyst til at lave denne kuglekæde til barnevognen sidst i graviditeten. Her kan den ses i brug.
Opskriften er fra Maries Fabrik.

#3 Danske æbler er noget af det bedste jeg ved. ;) Desværre er vores egne træer ikke leveringsdygtige endnu, men vi håber de er klar næste år.
Fleur er ret vild med at få æblemos med til frugt i børnehaven, så vi bruger flittigt Moster Hulda (altså æbleskrælleren ;). Det er en genial opfindelse!
Jeg søder aldrig æblemosen, men koger nogle gange en flækket vanillestang med.

#4 Indtil videre ser det ikke ud til, at Luc har arvet sin fars sovehjerte. Han ligner sin mor og søster på det punkt… Jeg håber dog, at det ændrer sig bare en smule – mor er træææt. ;)

#5 Pizzanight i weekenden. Luc var træt og kunne ikke finde ro, så han kom i strækviklen (nærhed, tryghed og frie hænder til mor – win win), imens Fleur og jeg havde en fest. Hun fik lov til at bruge udstiksforme på hendes dej, så vi bagte blandt andet også små snemænd og stjerner. :)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.