Da vi inviterede til Lucs 2 års fødselsdag, lavede jeg en lille ranke som invitation med små vimpler og kvaster. Det var et hyggeligt lille projekt, men som altid så undervurderer jeg hvor lang tid det tager – på trods af det er et lille projekt, og hvor lidt tid jeg reelt har til sådan noget. Typisk mig, men det var nu hyggeligt at sidde med om aftenen. Jeg glædede mig dog over, at hans navn ikke er længere. ;)
På bagsiden af billedet Læs mere
Om små to uger bliver Fleur fem år, og det er ret stort. Det var selvfølgelig også stort at blive fire, men “FEM – det er ALLE fingre, Mor”. Derfor var jeg nød til at have et billede af Fleur der viser, hvor mange år hun bliver, og således blev denne invitation til børnefødselsdag til. Læs mere
Jeg har været en tur i arkivet for at finde billeder af de sidste tre års invitationer til Fleurs fødselsdag. Om en måneds tid bliver Fleur nemlig 5 år, og jeg skal derfor i gang med dette års invitation. Faktisk skal jeg lave to udgaver, Læs mere
Om mindre end fjorten dage fylder vores #lillebittestorefleur 4 år. Tiden flyver afsted, og vi forsøger at følge med. ♡ Som altid går vi jeg meget op i at sende pæne invitationer afsted, og denne gang var ingen undtagelse. 4 års fødselsdag – det er jo stort! Læs mere
name it har lanceret et nyt og meget fint e-univers. Inspired by Kids hedder det, og det rummer virkelig fine artikler, som bestemt er værd at kigge nærmere på.
Inspired by Kids er delt op i fire kategorier – MAD, FERIE, MODE og AKTIVITETER, og alle kategorier byder på skønne billeder, Læs mere
Trods vi stadig er ret pressede herhjemme pga. Lucs uro, kunne jeg ikke få mig selv til ikke at sende hjemmelavede invitationer ud til hans barnedåb. Der er slet ikke noget galt i at andre gør det, og jeg skænker det ikke en tanke, hvis vi bliver inviteret pr. sms eller opkald – jeg glæder mig bare over invitationen. Men for mig fungerer det altså bare ikke med “blot” en sms.
Tiden eller overskuddet har slet ikke været til hjemmelavede invitationer, men her er de så alligevel. :) En invitation med små skyer, en papirsbåd med Lucs navn på begge sider og vand forneden med selve indbydelsen og ønsker indeni.
Vandet lukkes med to flapper på bagsiden, så den kan åbnes og lukkes som man vil. Det havde nu været nemmere, hvis jeg havde fundet noget tape eller lignende (ikke elefantsnot) der kan genbruges, men mine søgninger på nettet og i lokale butikker gav intet resultat. Nogle der ligger inde med guldkorn til en anden god gang? :)
For ikke at stresse mig selv, sendte vi for længe siden en sms ud med dato for dåben, så jeg havde mere ro til at klippe-klistre. Det var en rigtig fin løsning, selvom det selvfølgelig stadig var ret presset for mig. Det tager altså bare lang tid, at lave så mange invitationer i hånden. Altid længere tid end man jeg lige regner med. ;)
Kuverterne de blev sendt ud i, kan I se lige her. De kunne selvfølgelig også bare have været helt hvide uden hjemmelavede stempler, for ikke at presse citronen yderligere, meeen… Crazy woman, I know. ;)
Invitationen hænger på vores opslagstavle i køkkenet, og det synes jeg er ret hyggeligt. I øvrigt kan I nederst i højre hjørne, lige svagt skimte Luc som har været i den lokale ugeavis. En fotograf i byen kører et projekt med byens “Nye liv”, som munder ud i en stor udstilling i foråret. Ikke alle børn kommer i avisen, men for nyligt dukkede vores lille Luc op. Han er otte dage gammel på billedet og ligger hud mod hud hos mig. ♡
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.
Tiden flyver af sted, og der er nok at se til i det lille hjem… På næste søndag skal Luc jo døbes, og der er stadig en del løse ender jeg mangler at få styr på.
Invitationerne er dog sendt ud og maden er bestilt – det er vel nærmest det vigtigste..? Og nå ja, måske jeg skulle få fat i dåbskjolen også. ;)
Dåbskjolen er en min afdøde mormor har hæklet tilbage i 1981, og siden har mange af familiens børn haft den på. Hvis jeg husker rigtigt, er Luc den 14. der skal have den på. Det har stor betydning for mig, og jeg (og Pierre for den sags skyld også) har ikke det mindste problem med, at iklæde min dreng en kjole på den store dag. Det hører sig til, synes jeg.
Uret er i øvrigt hjemmelavet af en marmorplade fra genbrugen og nye visere. Synes resultatet er super smukt, og det hænger helt perfekt i stuen. Det er nu skønt med en handyman i huset. ;)
Kuverten er fra invitationerne til Lucs barnedåb. Skal nok lige vise selve invitationen frem en af dagene. De hjemmelavede stempler synes jeg blev ret fine… Måske særligt den til portokode, som jeg er flittig bruger af. Det er altså bare dejlig nemt at bestille via app’en. Selvom det blev en smule irriterende at skulle gøre 18 gange i streg til alle invitationerne. ;) Ideen til portostemplet har jeg bl.a. set på Instagram.
Og så lidt serviceinfo på tøjet – simpelthen fordi det er nogle af vores favoritter som bestemt kan anbefales. Lucs ulddragt er fra Engel, hue fra Stinne, body fra Wheat, tæppe fra Fabelab, Fleurs bluse i uld/silke fra Joha, Lucs trøje fra FUB.
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.
Der er nu under en måned til Fleurs tre års fødselsdag, så den sidste tid har jeg brugt på at lave invitationer. Jeg har haft mange ideer til hvordan de skulle se ud, men endelig tog jeg en beslutning – som jeg heldigvis også er tilfreds med.
Der er mange der blot sender en sms eller ringer og inviterer, og det har jeg slet intet problem med. Man skal jo gøre som man føler for…
Jeg føler for at lave dem selv og efterfølgende bruge penge på porto. Sådan har jeg det bedst…
At lave indbydelser tager altid meget længere tid end man (jeg) lige regner med… Ikke nok med at de skal designes, så skal de jo også printes og skæres. Udover det skulle der til disse skæres bitte små flag, kuverter skulle tegnes op og skæres så de passede med invitationens lidt skæve mål. Det lyder måske ikke af så meget, men det tager overraskende lang tid… (så lang tid at jeg som regel liiige når at fortryde projektet et par gange ;) Men når jeg så står med det færdige resultat, er det altid det hele værd alligevel. Søde tilbagemeldinger fra de inviterede betyder også rigtig meget og er så hyggeligt, synes jeg.
Som det ses er Fleurs ønskeliste meget lille denne gang. Vi har tænkt og tænkt, men hun mangler virkelig ikke noget. Luksusproblem, I know… Jeg vil bare ikke have mere legetøj som står og fylder, og stort set ikke bliver brugt.
bObles er hun rigtig glad for at lege med (både herhjemme trods vi ikke har så mange og på det lokale bibliotek som er som at komme i bObles-himlen), så nogle stykker mere ville bestemt bringe glæde.
Noget andet der optager Fleur rigtig meget for tiden er at lege læge. De leger det rigtig meget i dagplejen, så en doktorkuffert ville være lykken for hende. Jeg synes det er et frygtelig grimt sæt, men tror bare det er det, der er mest leg i for hende. Det er samme sæt de har i dagplejen, så hun kender det hele på forhånd.
Denne Mumi lægetaske synes jeg er super fin og har været ved at klikke den hjem flere gange. Det er dog kun blevet ved tanken, og nu bliver det vist bare den grimme fra Play2Learn i stedet. Så må jeg lukke øjnene når vi leger med det… ;)
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.
#1-2
Vi har netop sendt invitationer ud til Fleurs 2 års fødselsdag. Det blev en af de nemme denne gang – tiden er ikke lige til andet, og synes egentlig også de blev fine sådan her.
#3
Jeg har været på biblioteket og låne lidt havebøger til aftenhygge. Aller helst foretrækker jeg Mr. Grey, men når den æra nu for længst er ovre, må jeg blive voksen og læse om grøntsager.
#4
Fleur giver ofte sine venner fra dagplejen et kys på gruppebilledet fra dagplejen som hænger ved puslepladsen. Synes det er så kært…
Som tidligere lovet, er her lidt billeder af takkekortene fra brylluppet/barnedåben.
Alle takkekortene indeholdt minimum fem billeder, en håndskrevet tekst (som jeg har valgt at sløre, da jeg har en hæslig håndskrift) og en stemplet cirkel forrest. Stemplerne er som tidligere skrevet hjemmelavet. Til slut blev de samlet med en kuglekæde.
Pierre havde meldt ud, at han havde fået nok, og det havde jeg egentlig også… Havde derfor besluttet, at takkekortene ikke skulle være noget særligt, da jeg ikke orkede mere. Vi havde simpelthen så mange forberedelser op til festen, hvilket var hyggeligt, men også ret stressende til sidst. Det meste af maden var hjemmelavet af Pierre og jeg, så der var tryk på, ugen op til den store dag.
Hov, det var et sidespring! Men da jeg endelig fandt ud af, hvordan takkekortene skulle se ud, greb det alligevel om sig, og der blev brugt mange nætter på at lave allesammen. Hvilket jeg er rigtig glad for nu, når jeg ser på dem.
Fik lige lyst, til at vise lidt madbilleder også, bare fordi…
