lækkerier Arkiv - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

lækkerier

Fleur i haven lækkerier Luc

Miniferie i haven med indvielse af bålplads

baalpladsbaalplads-lucristet-skumfidusfleur-luc-baalpladsberg-trampolin

Den dejligste miniferie synger på aller sidste vers, og alt imens børnene sover tungt, taler Pierre og jeg om hvilke skønne dage vi har haft og hvor meget plus sådanne dage giver på kontoen.

Det fantastiske vejr har naturligvis en stor del at sige i det her. Vi har nærmest været ude fra morgen til aften, og hygget os i haven med både bål, såning i køkkenhave, leg i sandkassen og meget mere. Læs mere

brunch lækkerier mad

Påskebrunch

brunch-210316-1  210316-brunch- brunch-210316rabarberkage-marcipan-kokos brunch-dadler-bacon 210316-1 210316

I går havde vi inviteret et vennepar og deres to børn til påskebrunch. Eller egentlig bare brunch i påsken, men påskebrunch lyder lidt hyggeligt, ikke? Der var da også Fleurs hjemmelavede karsekylling på bordet, så lidt påske var der da over det. ;) Læs mere

Fleur fødselsdag jeg anbefaler lækkerier Luc

Luc 1 år – børnefest i haven med rullende café

Luc1aar-afleur-luc1aar-lowluc1aar-8 luc1aar-7 luc1aar-b luc1aar-6 luc1aar-5 luc1aar-4 luc1aar-3luc-1aar-l luc1aar-1luc-vvluc-1aar-fleur luc1aar-p luc--1aar

I tirsdags blev vores lille Luc 1 år, og lørdagen inden holdt vi en rigtig skøn børnefest hjemme i haven. Når nu jeg selv er født i december og havefester derfor altid har været udelukket, glæder det mig meget, at mine børn har lidt flere muligheder. Forstå mig ret – jeg har haft nogle rigtig gode fødselsdagsfester på både den ene og den anden måde, men jeg har nu altid været en smule misundelig på dem der har fødselsdag om sommeren. Men mon ikke jeg havde fundet på noget andet sjov, hvis Fleur og Luc var vinterbørn? ;)

Vi havde inviteret venner og familie til boller kl. 14, og en times tid senere rullede Læs mere

dessert is lækkerier mad

Opskrift på lækker bananis

bananis-opskrift

Vi kender det alle… Bananerne i frugtskålen bliver lidt for hurtigt modne, og pludselig er man akut nød til at bage en banankage. Det er ikke det værste at blive udsat for, men det er bare ikke altid der lige er tid til det.

I stedet for at smide bananerne ud, skærer jeg dem i mindre stykker, og putter dem i fryseren til senere. Så er der både til smoothies, kager og is når den søde tand melder sig.

Fleur er (som de fleste andre børn) ret glad for is, men særligt bananis er en af favoritterne, når vi køber is hos isboden. Nu er vi begyndt at lave det hjemme også, og glæden er stor hos Fleur. Det er is med god samvittighed, og så er den tilmed super nem at lave. Alt du skal bruge er frosne bananer.

Jo, den er god nok – der skal ikke andet til, for at lave en lækker fløjsblød bananis. Du blender bare de frosne stykker banan med en stavblender til klumperne er væk og konsistensen er cremet, og så er der bananis. Hvis det skal være lidt festligt, kan du drysse en smule krymmel henover. Nemt, ikke?

Nu vi er ved snakken om is… Sidste år lavede vi lækre ispinde i sjove forme, og jeg tror det er ved at være tid igen. Se min opskrift på blåbæris lige her og tvillinge-jordbæris lige her.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

andre bloggere dessert is jeg anbefaler køkkengrej lækkerier mad

Opskrift på den bedste jordbæris

tovolo-jordbær-is-ispinde1 tovolo-jordbær-is-ispinde2 tovolo-jordbær-is-ispinde

I S T I D  –  Jeg er typen der kan spise is når som helst, hvor som helst. Elsker simpelthen is! Faktisk så meget at Pierre nogle gange kigger lidt bekymret på mig, når jeg endnu en gang går i fryseren. Men hey #jegmågodtjegergravid ;).

Med det vejr Danmark byder på i øjeblikket, så kan det også næsten kun være lovligt med (minimum) en is om dagen. Hold da op, en hedebølge vi har haft. Det er helt fantastisk! Trods kæmpe mave og træt krop klager jeg ikke – det er SÅ skønt et vejr.

Vi har den seneste tid lavet forskellige is, og har været omkring flere opskrifter på jordbæris i jagten på den perfekte. Men det er heldigvis slut nu… Jeg har endelig fundet opskriften på den bedste jordbæris. Både som ispinde og i ismaskine. Den er virkelig god!

Opskriften finder du inde hos Mette fra Carlas Café. Den kan sagtens tåle lidt mere citron end Mette skriver, men det er jo en smagssag – prøv dig frem. :)

De fine tvillinge isforme er fra Tovolo, og minder mig om min barndom. Det er altså lidt hyggeligt at dele en is på den måde (eller spise to selv ;).

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

dessert Fleur hjemme hos os is jeg anbefaler køkkengrej lækkerier mad

Opskrift på blåbæris

tovolo-isforme-stjerne-blaabaeris tovolo-isforme-stjerne-blaabaeris1 tovolo-isforme-stjerne-blaabaeris-1 tovolo-isforme-stjerne-blaabaeris-3

Regnen stod ned i stænger hele dagen i går, og så må man jo benytte indendørstiden fornuftigt – særligt her i ferien. ;)
Både Fleur og jeg er vilde med is, så planen har hele tiden været, at vi skulle eksperimentere i køkkenet med hjemmelavede ispinde i løbet af ferien.

Selvom jeg var sikker på, at det ville være et hyggeligt projekt, har jeg nok også skubbet det lidt af frygt for en mindre konflikt over frysetiden. Men helt ærligt, det ér da også svært at lave is den ene dag, som først kan spises dagen efter. Uanset om man er barn eller voksen. ;)

Det gik dog smertefrit, og vi hyggede os med at lave dem. Som tidligere skrevet er Fleur meget glad for at være med i køkkenet, og Pierre og jeg skal bare huske at give lov og lade tingene tage lidt længere tid.

Første isprojekt er lækre blåbær-ispinde lavet på bl.a. græsk yoghurt, og uhhmm hvor smager de godt! De er søde, friske, og cremede, og kan bestemt anbefales. Jeg skal klart eksperimentere meget mere i den kommende tid, så vær forberedt på lidt mere is-spam. ;)

Jeg har allerede spammet en smule på Instagram, og flere har spurgt efter opskrift. Opskriften er en blanding af flere fra nettet og bøger lånt på biblioteket, og den kommer her:

Ca. 7 blåbær-ispinde
Ismasse:
½ vanillestang
¾ dl sukker
1 dl vand
1 tsk honning
3 dl græsk yoghurt
1 dl sødmælk

Flæk vanillestangen og skrab kornene ud. Kom både vanillekorn og -stang i en gryde med sukker, vand og honning. Kog lagen op og lad den køle af.
Tag vanillestangen op og bland lagen med græsk yoghurt og mælk.

Blåbærpuré:
½ dl blendede blåbær (du kan sagtens bruge frosne – bare giv dem et opkog inden)
1 tsk vand
1 tsk flormelis

Blåbær røres sammen med vand og flormelis, og fyldes lidt ujævnt i formene. Put skiftevis ismasse og puré i og frys natten over.

Hvis du som jeg, vælger at bruge træpinde i stedet for dem som følger med formen, sættes de i efter en times tid i fryseren. De ér jo altså bare lidt finere end dem i plastic, ikke? :) Næste gang køber jeg dog mine her i stedet for at løbe ned i den lokale specialforretning – 22 kr. for 20 træpinde synes jeg altså er vanvittig dyrt. Men nu var jeg jo desperat efter dem, og så må man betale ved kasse 1. ;)

Isformen er fra Tovolo, og jeg synes de er super fine i både form og kvalitet. Fleur synes det var mega sejt at få en stjerneis, og så var hun – ligesom jeg – helt vild med smagen også.

Det sidste billede af Fleur er mega sukkersødt, men det viser altså hvor fjollet og glad hun blev over at få lov til at få en stjerneis.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

andre bloggere familie hjemme hos os jeg anbefaler lækkerier mad møbler

.

bobedre_sofa sv-michelsen paasken f-baby ristede-løg

Julen varer lige til påske… Varer påsken så lige til sommer? Sådan skrev Marina forleden, og hendes indlæg mindede mig om, at jeg også er lidt bagud med mine indlæg her på bloggen.

Vi havde en helt fantastisk påske! Vejret var jo som bekendt så sommerligt som det kan blive i april, og vi nød det til fulde.

Lige inden påske fik vi ny sofa. Vi trængte til at se på noget andet, så en dag hvor vi egentlig bare var ude at kigge, endte vi med at købe en super lækker trepersoners sofa i BoBedre. Vi er SÅ glade for den – den er virkelig lækker! Vi kunne dog godt bruge en puf af en art, til at kunne smække benene op på. Men synes virkelig det er svært at finde en pæn. Nogle gode bud? :)

I påsken spiste vi også lækker chokolade fra Sv. Michelsen. Uhhmm, nogle lækre chokoladeovertrukne mandler – de var meget hurtigt væk. ;) Det er og bliver bare favoritten fremfor æg…

Vi bød også et lille nyt familiemedlem velkommen til verden. Fleur fik nemlig en lille kusine fire dage inden hendes egen fødselsdag. En lille perfekt basse som endnu er uden navn. Fleur var meget stolt over at have holdt den lille kusine og synes hun er sød.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

dessert jeg anbefaler kager lækkerier mad

.

muslibar

En lille snackplatte til mine yndlings fra i eftermiddags… Vi fejrede at det er tidlig weekend – vi holder nemlig en fridag i morgen, og tager til Legoland med nogle venner og deres to børn.

Fleur synes det var ret hyggeligt med en sløjfe om hendes müslibar – nogle gange skal der bare ikke så meget til. Pierre var vist pænt ligeglad, men sådan er mænd jo. ;)

Müslibarerne er lavet efter opskrift fra en veninde. De er super lækre og kan varieres i det uendelige. Disse er lavet med små æble- og chokoladestykker. Næste gang udelader jeg chokoladen, og tilføjer tørrede tranebær i stedet. Man kan jo altid pynte dem med lidt chokolade…

Opskriften giver ca. en bagepladefuld.
200 g havregryn
75 g kokosmel
125 g blandede frø (sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner og græskarkerner)
100 g grofthakkede nødder100 g tranebær/chokolade/æblestykker/rosiner (alt efter smag)
1 dåse kondenseret mælk

Bland alle tørre ingredienser og tilsæt den kondenserede mælk. Rør godt og fordel på en bageplade beklædt med bagepapir. Overfladen trykkes let flad og og barerne skæres ud i ønsket størrelse.

Bages ved 125 grader i ca. 45 min.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

dessert jeg anbefaler lækkerier mad test

.

Vi har endnu engang været så heldige, at modtage en kasse lækkerier fra Konnerup & Co. I kassen var blandt andet lækre mørke chokoladeknapper og fint lakridspulver. Disse to rørt sammen med lidt fløde, vaniljepulver og salt var som en lille bid af himlen. Intense i smagen og helt perfekte. Opskriften har jeg fra Jane Faerbers bog LCHF – Spis dig mæt og glad:

200 g mørk chokolade 70%
1 dl piskefløde
1 spsk lakridspulver + lidt ekstra til at rulle kuglerne i
½ tsk vaniljepulver
1 knsp salt

Smelt chokoladen i vandbad. Rør fløden sammen med resten af ingredienserne i en skål, og vend den smeltede chokolade i til sidst. Sæt skålen i køleskabet i ca. 2 timer, til chokolademassen har sat sig.

Form små rustikke kugler med hænderne, læg dem efterhånden på et fad med bagepapir, og sæt dem på køl igen. Vend dem i lakridspulver, når de er blevet helt hårde.

I kassen var også nogle hvide chokoladeknapper, og når jeg nu stod med lakridspulveret i hånden, var jeg jo nød til at lave denne dessert – passionsfrugtmousse med hvid chokolademousse og et drys lakridspulver på toppen. Hvis kuglerne var en lille bid af himlen, så er denne kombination som at være i himlen. Det smager intet mindre end fantastisk! Opskriften som jeg har fra min svigerinde, er super nem at have med at gøre.

Passionsfrugtmousse:
3 blade husblas
2 passionsfrugter
½ dl friskpresset appelsinsaft
1 spsk friskpresset citronsaft
4 dl piskefløde

3 spsk flormelis  
¼ stang vanilje – kornene heraf 

Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min. Skær passionsfrugterne i halve og skrab saft og kerner ud med en ske. Tilsæt appelsin- og citronsaft og blend det hele i ca. 30 sek. Sigt saften for de sorte sten. Pisk fløden til et let skum sammen med flormelis og vaniljekorn. Tag husblassen op af vandet med det vand der hænger ved. Smelt den i en skål i vandbad og afkøl den med citrussaften. Vend saften i flødeskummet og fordel moussen i portionsskåle.

Hvid chokolademousse:
100 g hvid chokolade
1½ pasteuriserede æggehvider
2 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk sukker

Hak chokoladen fint, og smelt den over vandbad. Pisk æggehviderne stive, og stil dem til side. Pisk æggeblommerne let og luftige sammen med sukkeret. Rør den smeltede chokolade i æggesnapsen. Vend æggehviderne i. Fordel chokolademoussen ovenpå passionsfrugtmoussen, og stil glassene på køl et par timer.

Drys med lakridspulver ved servering.

jeg anbefaler lækkerier mad test

.

Jeg har den seneste tid spist en stor håndfuld dragéemandler (og lidt til). Konnerup & Co har nemlig ladet mig teste deres nye serie af dragéemandler.

Mandler med overtræk er jo set før, men disse nye smage er altså ret lækre. Hvid chokolade og chai-udgaven overrasker rigtig meget, og har en god krydret smag. Favoritten er dog klassikeren med hvid chokolade og lakridspulver. Pierre’s favorit er de karamelliserede mandler overtrukket med lys chokolade. Faktisk nåede jeg kun at smage én, inden han havde spist to pakker(!) af dem.

En smule ris er der dog også denne gang. Mandlerne med ren mørk chokolade uden nogen smag var meget skuffende. Jeg elsker ellers mørk chokolade, men denne smagte slet ikke som god mørk chokolade bør smage. De smagte faktisk som en dårlig discount udgave, hvilket jeg blev meget overrasket over. Normalt elsker jeg ellers alt hvad Konnerup & Co laver, men her er der altså gået et eller andet galt.  (i følge mine og mine testpersoners smagsløg)

Indlægget er sponsoreret, men meningen er min helt egen. 
Læs min reklamepolitik her.