Hverdagen i det nye år er godt i gang, og vi forsøger at følge med… Bloggen har fået lidt ro, og jeg har fået mere søvn – ahh… ;)
Jeg har tidligere skrevet lidt om, at jeg er frygtelig til at passe min sengetid. Særligt fordi det er om aftenen jeg sidder med computeren og laver indlæg til bloggen. Så hvis jeg kommer i seng før midnat er det næsten luksus. Læs mere
Så blev det d. 24. december. Endelig, vil nogle nok sige… Jeg har det sådan lidt både og i år. På den ene side kunne jeg godt bruge en uge mere med julehygge, og på den anden side glæder jeg mig til det er overstået. Altså at alt juleræset er overstået… Glæder mig selvfølgelig rigtig meget til hele dagen i dag, men når vi sidder og flader ud d. 26. ovenpå en dejlig jul og julefrokost, så tror jeg også det er med en skøn og lettet fornemmelse i maven.
Årets julekort er blevet lidt anderledes, men dog stadig med de små engle. Englene er jo blevet en tradition, da jeg har lavet dem hvert år siden Fleur var en lille mus. Hyggelig tradition og samtidig lidt af et vanvidsprojekt. Når man sender omkring 30 julekort ud, er det ikke svært at gætte at der skal klippes virkelig mange engle. Læs mere
Første søndag i advent er ved at være forbi, og tænk sig – om bare to dage står der jul, jul og atter jul på programmet. ♡
Vi har mange og alligevel ret få planer for december. Det vil sige, at vi har planer om ikke at have for mange planer. Læs mere
Indlægget indeholder sponsoreret produkt
Endnu en weekend er fløjet afsted, og klokken nærmer sig midnat her søndag aften. Søndagen må altid godt være lidt længere, ikke? Jeg har simpelthen så svært ved at finde min seng, og særligt her søndag aften, presser jeg gerne lige det sidste ud af weekenden. Læs mere
Der er sket lidt ændringer i vores køkken den seneste tid… Ikke de vilde, men alligevel små ting som ændrer udtrykket markant. Den største forskel er i mine øjne vores nye lampe over spisebordet. Jeg har længe været træt(!) af de gamle lamper, men Pierre var ikke helt med på ideen om en anden. Lige indtil vi faldt over PH 5 pendlen i hvid/rosa. Den er så smuk, og jeg elsker det lys den giver.
I køkkenet er der også kommet pander, gryder og diverse grej op på væggen. Det har egentlig længe været Pierres ønske, men jeg har nok været lidt tilbageholden. Mest fordi jeg synes det “roder”, men samtidig skaber det også lidt liv til rummet. Ideen stammer fra Pierres barndom, og jeg tror, at han mindes hans farmors fantastiske mad i Frankrig, når han kigger på vores hængende potter og pander. ♡
Overordnet set er jeg rigtig glad for køkkenet/rummet generelt, men jeg orker snart ikke at se på vores spisebord mere. Den tid er simpelthen ovre for mig, og faktisk har Pierre det på samme måde… Jeg er ved at overtale ham til, at vi sparer sammen til det smukke PLAYdinner fra Bruunmunch – som i øvrigt også holder til i Esbjerg. Det må da være et tegn, ikke? ;)
Den smukke buket kom en veninde med i går – jeg føler mig heldig over at have hende i mit liv. ♡
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.
Indlægget udgives i samarbejde med 66 North.
1. softshelldragt // 2. hue // 3. fleecetrøje // 4. uldbody // 5. rygsæk // 6. hjemmesko // 7. ulddragt
Luc har nu gået i vuggestue i to måneder, og er efterhånden blevet rigtig glad for det. Det er et dejligt hus med kun to små stuer og søde pædagoger. De er ude på legepladsen i al slags vejr, som ligger meget naturskønt. På den anden side af legepladsen er der nemlig en stor sø og masser af ænder at kigge på. Det lyder ret skønt, ikke?
Jeg har en rigtig god mavefornemmelse omkring vuggestuen, og det betyder bare alt. Det føles jo langt fra rigtigt, at aflevere sin lille grædende mus til en lang “arbejdsdag” i vuggestuen. Vi er heldigvis ude over, at Luc græder ved aflevering, og generelt er han glad og tilfreds dernede, men pyyh, hvor det river i hjertet, når man er nød til at gå fra sit grædende barn.
Collagen på billedet herover viser mine favoritter til Luc i vuggestuen. Det er alt sammen kvalitet der holder. Fleecetrøjen er fra 66 North og i vanvittig lækker kvalitet. Man kan på ingen måde sammenligne den med en fleecetrøje som vi normalt kender dem. Dette er en helt anden og mere åndbar kvalitet. Luc har en med hætte og Fleur har modellen på collagen uden hætte. Begge børn bruger den som en jakke på de knap så kolde dage. 66 North forhandles i deres flagship store i Sværtegade i København K, i Illum Kids og i Tinderbox på Frederiksberg.
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.
Sommeren er forbi og vi skal nu vænne os til koldere vejr – særligt om morgenen. Ikke at vi har haft den bedste sommer, men temperaturen er nu altså en anden i disse dage. Det er for koldt til sommerjakke, men bestemt også for varmt til vinterjakke. Der er jo længe til vinter endnu…
Både forår og efterår er vi glade for at bruge termotøj. Fleur har haft det i flere sæsoner, og det er altså bare praktisk. Faktisk bruger vi også jakken om vinteren i bilen, så hun er spændt ordentligt fast uden at fryse. Der er overraskende mange (hvis man lige kigger sig omkring på parkeringspladser) som spænder deres børn fast med store jakker eller flyverdragt. Egentlig tror jeg ikke folk tænker så meget over det, men børnene er jo ikke spændt ordentligt fast under alt det tøj, hvis uheldet skulle være ude. Læs evt. mere omkring det lige her.
Det er Lucs første termotøj, og rent praktisk ville en heldragt nok have været bedre i den størrelse. Når han kravler, kravler jakken op, og han får derfor et bart stykke på ryggen. Men ellers fungerer det rigtig fint. Han har jakken på, når vi cykler afsted om morgenen, og den er dejlig let og behagelig for ham.
Termotøjet fra CeLaVi fåes i et væld af farver hos ØnskeBørn – find din lokale butik her.
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.
Indlægget er lavet i samarbejde med ØnskeBørn, men ord og mening er min helt egen.
Læs evt. min reklamepolitik her.
De sidste tre uger har budt på en del udfordringer. Både af den sjove og mindre sjove slags… På den gode side er jeg startet på nyt arbejde her efter endt barsel. Det var ret uventet, men jeg er så heldig at have fået en stilling her i byen i en rigtig spændende virksomhed. Stadig indenfor den grafiske verden som jeg er så glad for. Det var underligt at sige farvel til mine gamle kolleger gennem otte år, men også rigtig fedt med nye udfordringer.
Den største bonus ved mit nye job er helt klart, at jeg nu kan cykle på arbejde. Det er virkelig, virkelig fedt! Jeg har været vant til en lille køretur på knap en halv time, så synes det er en kæmpe luksus at kunne cykle. Og med to små børn, giver det også bare meget mening at arbejde i den by man bor i.
Vi har investeret i en cykeltrailer, som vi allerede er super glade for. Hold nu op hvor er sådan en altså smart! Altså når man lige har vænnet sig til at køre med den. Den fylder jo næsten hele cykelstien. ;)
Udover cykeltraileren har vi også købt nye cykelhjelme. Eller det vil sige at Luc har arvet Fleurs “gamle” EGG hjelm i str. small, og så har vi købt en medium til Fleur. Det er altså bare en super god hjelm. Vi er virkelig glade for den! Jeg har længe selv cyklet med hjelm (husk det nu – det er ikke kun børnene der skal beskyttes!), men en rigtig dårlig en af slagsen. Derfor synes jeg det var på sin plads, at købe en ordentlig en nu hvor jeg cykler meget mere end tidligere. Jeg fandt en fin model fra Abus som både er pæn og sidder godt. Overvejer faktisk en cykelhjelm-selfie (indsæt selv meget overrasket smiley ;) – blot for at sætte lidt fokus på det at bruge hjelm i trafikken. Må se om jeg “tør”… ;)
Tilbage til de mange udfordringer de sidste tre uger har budt på… Efter blot fire dage på nyt arbejde, bliver Luc syg med feber og udslæt. Der var en del tilfælde af hånd-, fod- og mundsygdom(hvad er nu det for noget?!) i vuggestuen, så vi går ud fra, at det er det samme Luc er ramt af. På trods af at udslættet ikke ligner, men det behøver det jo heller ikke altid… Vuggestuen mente i hvert fald at det var det samme der var på vej.
Pierre bliver hjemme med ham om fredagen, og jeg passer mine nye spændende opgaver. Da jeg kommer hjem midt på eftermiddagen, er Luc ret skidt tilpas. Han har ikke spist hele dagen, men blot sovet og virket lettere fjern. Jeg ammer ham så meget han orker – når han altså ikke sover. Hans udslæt ændrer sig og jeg er nu mere sikker på, at det ikke er hånd-, fod- og mundsyge. Derudover er temperaturen svingende fra 35-39,3 grader og jeg vælger derfor, at ringe til vagtlægen lørdag formiddag. Bare lige for at vende det med en fagperson, nu han heller ikke har spist eller drukket siden torsdag – altså lige pånær den smule mælk han har fået ved mig… Vagtlægen ville gerne se ham, og konstaterer at det blot er en virus, da hans infektionstal er fine. “Det er ovre i løbet af et par dage – ellers søg egen læge mandag” er beskeden vi går hjem med. Han mente ikke der var grund til bekymring omkring manglende appetit, feber og udslæt.
Lørdag aften begynder Luc at kaste op, og kaster også op et par gange søndag og mandag. Han spiser og drikker stadig ikke (udover en smule mælk ved mig), og er generelt bare rigtig skidt tilpas og med røde prikker over en stor del af kroppen. Særligt på ryg og mave. Jeg får en aftale hos egen læge mandag morgen, som efter en kort undersøgelse konstaterer at han bl.a. er dehydreret, og beder os køre direkte på børneafdelingen.
De første fire-fem timer på børneafdelingen forsøger en sygeplejerske og jeg, at få lidt forskelligt i ham, for at han kan undgå sonde. Det lykkedes dog langt fra at komme i nærheden af det der var planen, så han får lagt en sonde, som så også viser sig, at være rigtig god for ham. Han fik Revolyt (som er vand tilsat salt og sukker) i sonden og ellers var min opgave, at amme ham så meget han orkede.
Det blev til seks lange dage på børneafdelingen, da Luc blev ved med at kaste op flere gange i døgnet. Det var virkelig en hård omgang for vores lille mand, og ja – resten af familien. Både fysisk, men særligt også psykisk hos mig og naturligvis Pierre og Fleur også. Det var hårdt, at se vores lille mand være så dårlig og ikke kunne gøre noget. Det var hårdt, at undvære hinanden og sige farvel efter blot et par timers besøg på sygehuset. Og så var det hårdt, at have så dårlig samvittighed overfor mit nye arbejde. De var super søde og forstående, hvilket hjalp mig meget, men det er svært ikke at have dårlig samvittighed alligevel. Ikke at jeg var i tvivl om hvor jeg skulle være – for selvfølgelig er Luc vigtigst, men alligevel…
Luc er heldigvis helt i hopla igen og gudskelov for det. Lægerne fandt ikke ud af hvad han fejlede, så det var “bare” en virus af den aggressive slags.
Vi håber, at det var vores første, sidste og eneste gang på børneafdelingen. ♡
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.
I tirsdags blev vores lille Luc 1 år, og lørdagen inden holdt vi en rigtig skøn børnefest hjemme i haven. Når nu jeg selv er født i december og havefester derfor altid har været udelukket, glæder det mig meget, at mine børn har lidt flere muligheder. Forstå mig ret – jeg har haft nogle rigtig gode fødselsdagsfester på både den ene og den anden måde, men jeg har nu altid været en smule misundelig på dem der har fødselsdag om sommeren. Men mon ikke jeg havde fundet på noget andet sjov, hvis Fleur og Luc var vinterbørn? ;)
Vi havde inviteret venner og familie til boller kl. 14, og en times tid senere rullede Læs mere
