Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/detbedstejegved.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 77
Tine, Forfatter på det bedste jeg ved ... - Side 17 af 64
All Posts By

Tine

dessert is lækkerier mad

Opskrift på lækker bananis

bananis-opskrift

Vi kender det alle… Bananerne i frugtskålen bliver lidt for hurtigt modne, og pludselig er man akut nød til at bage en banankage. Det er ikke det værste at blive udsat for, men det er bare ikke altid der lige er tid til det.

I stedet for at smide bananerne ud, skærer jeg dem i mindre stykker, og putter dem i fryseren til senere. Så er der både til smoothies, kager og is når den søde tand melder sig.

Fleur er (som de fleste andre børn) ret glad for is, men særligt bananis er en af favoritterne, når vi køber is hos isboden. Nu er vi begyndt at lave det hjemme også, og glæden er stor hos Fleur. Det er is med god samvittighed, og så er den tilmed super nem at lave. Alt du skal bruge er frosne bananer.

Jo, den er god nok – der skal ikke andet til, for at lave en lækker fløjsblød bananis. Du blender bare de frosne stykker banan med en stavblender til klumperne er væk og konsistensen er cremet, og så er der bananis. Hvis det skal være lidt festligt, kan du drysse en smule krymmel henover. Nemt, ikke?

Nu vi er ved snakken om is… Sidste år lavede vi lækre ispinde i sjove forme, og jeg tror det er ved at være tid igen. Se min opskrift på blåbæris lige her og tvillinge-jordbæris lige her.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

på tur

Flying Superkids, bObles og Børneulykkesfonden

flyingsuperkids-1 bobles-flying-superkids bobles-flying-superkids1 flyingsuperkids-2 flyingsuperkids

bObles og Børneulykkesfonden udfordrer børns motorik på Flying Superkids sommerturné som allerede er i fuld gang. Vi var inde og se det fantastiske show i Esbjerg, og sikke en fest! Det kan virkelig anbefales for både børn og voksne. Det var vores første show, men helt sikkert ikke det sidste. Vi skal helt klart afsted igen næste år.

To timer inden showet starter er der åbent i KIA Family Park, som er et kæmpe legeområde til børnene. Der er både hoppeborge, trampoliner, og en masse bObles at træne motorikken med. Du kan blandt andet gå på Krokodille-stylter, kravle gennem trillende motorikringe og gå på line langs kanten. Børneulykkesfonden står klar med både plaster, solcreme, isposer mm. hvis uheldet skulle være ude.

Der er stigende tendenser som overvægt, inaktivitet og usunde vaner blandt danske børn, og derfor opfordrer Børneulykkesfonden og bObles i samarbejde med Flying Superkids til mere bevægelse og udvikling blandt børn. Noget jeg rigtig gerne bakker op om.

Fleur er en aktiv pige, som er ret dygtig motorisk. Hun har længe haft et ønske om at gå til springgymnastik, men må “nøjes” med almindelig gymnastik et år endnu. Noget hun også er glad for at gå til, men hun går lidt efter den der “højere og vildere”. ;) Så at være inde og se Flying Superkids var virkelig stort for hende. Hun leger det (altså Flying Superkids) konstant herhjemme, og som regel er der diverse bObles med i legen på den ene eller anden måde. De er altså bare gode, de bObles!

luc-bobles

Se bare Luc – han blev også inspireret af Flying Superkids, og skulle hjem og se hvor mange ringe han kunne hulahoppe med. ;)

Næste Flying Superkids show er i København fra d. 29. juli – 8. august, og i Aarhus fra d. 15. – 22. august. Billetter kan købes på www.flyingsuperkids.com

flying-superkids

Jeg har altid sagt, at jeg ikke vil have et blåt rædsel af en trampolin i haven, men havde jeg 10.000 kr på lommen, så købte jeg altså sådan en her fra Springfree. Fleur (og vi andre) ville elske den! Der er virkelig stor forskel i kvalitet (og ikke mindst udseende) på denne og så de billige blå som står i mange haver. Og det er altså bare lige en hurtig vurdering fra de par timer vi var på pladsen, men det var ret tydeligt, synes jeg. Nå, det var bare lige en anbefaling, hvis nogen er på udkig efter en god trampolin. :)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Indlægget er lavet i samarbejde med bObles, men ord og mening er min helt egen.
Læs evt. min reklamepolitik her.

baby jeg anbefaler

Maxi Cosi 2wayPearl autostol – test og anmeldelse

maxi cosi 2waypearlmaxi cosi 2waypearl maxi cosi 2waypearl maxi cosi 2waypearl

Vi har de sidste måneder testet en autostol for Maxi Cosi. Modellen vi har testet hedder Maxi Cosi 2wayPearl og den er testet i en 2wayFix Isofix-base. Stolen er en i-Size godkendt autostol, altså en autostol hvor barnet kan sidde bagudvendt til det er mindst 15 måneder, som de nye i-Size bestemmelser foreskriver.

I Maxi Cosi 2wayPearl kan barnet sidde bagudvendt til det er 105 cm højt (sådan cirka 4 år +/-). Med de nye i-Size bestemmelser taler man nemlig om højde og ikke kg som vi tidligere har været vant til. Således er der mindre tvivl om hvornår barnet er stort nok til at rykke fra babyautostolen (0-9 kg som vi kender dem nu) og til næste størrelse (9-18 kg f.eks.). Faktisk er der alt for mange babyer der rykkes for tidligt, fordi forældrene er i tvivl. Det skulle de nye i-Size bestemmelser gerne ændre på med tiden. Læs mere

bla bla bla ferie i haven legehus

Glimt af det bedste jeg ved

fleur-luc-juni15 morogluc- tappsy luc-sommer15 sommerhus-baal sommerhus-collage valmuer-juni legehus-postkasse

Vi er hjemme igen efter den skønneste uge i sommerhus. Vi har virkelig nydt ferien og hinanden. Da vi kørte hjem, talte Pierre og jeg om, at vi sagtens kunne have brugt nogle flere dage i sommerhuset. Der var simpelthen så skønt, og alt vi skulle bruge.

Lige pånær internet, altså. Home is where wifi connects automatically… ;)
Der var stort set intet net at fange i sommerhuset, og selvom det er sundt at trække stikket engang i mellem, så mangler man altså nettet ret meget, når man ligger søvnløs om natten… Eller hører om gode priser i diverse webshops. ;)

Tilbage til ferien… Vi har spist lækkert mad på den økologiske restaurant Langhoff & Juul i Aarhus, dyppet tæerne i havet (uff, det var KOLDT!), spist nye lækre Tappsy frugt lakridser (som vi har fået i gave – tak!), kysset og krammet, kørt is ned i lange baner, tonset rundt i Djurs Sommerland, grillet skumfiduser over bål og spillet Partners med dejlige venner. Det lyder fantastisk, ikke? Det var det bestemt også! Mere af den slags.

Nu, tilbage til hverdagen. God ny uge til jer!

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

børnetøj ferie Fleur mad

Sommerhusland og tip om lækre økovarer

sommerhus15 boeslum-strand strikket-kjole- onkelreje-davsklaus urtekram-hari-biotta-rigoni

Vi nyder roen ved Boeslum strand i disse dage. Bare os fire… Det er simpelthen helt fantastisk. Vi er alle helt nede i gear, og nyder at have tid til hinanden. Altså også Pierre. I og med jeg stadig har barsel, har børnene og jeg jo meget tid sammen, og Fleur får gerne en fridag her og der. Men vi har manglet tid og ro alle fire som familie, og det har vi virkelig nu. Det er bare SÅ skønt, og meget tiltrængt.

I dag har vi været til børnefestival i Ebeltoft, og vi havde bl.a. fornøjelsen af Onkel Rejes optræden i en time. Det var koldt og blæsende, men et super godt show. Jeg er vild med hans humor, og det at han fanger både børn og voksne. Det var “alle” 50,- pr. mand værd. Super billigt for både show, cirkus og en masse andet sjov.

Vi har fået en pakke fra Urtekram (sponsoreret) med masser af lækre sager i. Vidste I godt, at Urtekram står bag import af en masse udenlandske økovarer? Blandt andet de lækre marmelader og chokonøddecreme (altså luksus-Nutella ;) fra italienske Rigoni (uhhmm, yndlings købemarmelade – prøv dem!), den milde Soy Dream soja- og rismælk som er super lækker i chiagrød og smoothies, de smagfulde juicer fra Schweiziske Biotta og de smukke Hari tebreve som også smager rigtig godt. Favoritten fra Hari te er Rise som er med citron, æble og ingefær. Uhhmm, prøv den – den er super god!

Og så lige lidt serviceinfo på Fleurs tøj. T-shirten med vandmeloner er fra Zara (lidt lille i størrelsen som altid og modellen er til den korte side). Den strikkede kjole er hjemmestrik – se mere her.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

bøger kager

Totte bager · Tottes kage

totte-bager-tottes-kage-1 totte-bager-tottes-kage totte-bager-1 totte-bager tottes-kage

Forleden aften da vi læste Totte bager som godnathistorie, spurgte Fleur om hun også snart måtte bage helt selv – ligesom Totte. Hun har altid været glad for at hjælpe til i køkkenet, men trods vi har læst Totte bager mange gange før, har hun aldrig givet udtryk for selv at ville i gang ligesom Totte. Så nu når hun viste interesse, gav jeg hende selvfølgelig lov. Vi lavede en aftale om, at hun måtte bage Tottes kage dagen efter. “Helt selv, mor – ligesom Totte”.

Med det samme hun slog øjnene op dagen efter, Læs mere

badesjov legetøj

Var det noget med et tryllebad? Test af badesjov fra Tinti

tinti-badeskum3 tinti-tryllebad tinti-tryllebad1 tinti-tryllebad2 tinti-tryllebad3

Som I nok kan se, har det været ret sjovt at være i bad herhjemme den seneste tid. Vi har nemlig testet en masse forskelligt badesjov for Børnenes Kartel. Jeg har skrevet om den fantastiske Bathblocks kogeplade med tilbehør her, og fint badelegetøj i træ her.

Men i dag skal det handle om farvet vand mm.

Tinti har lavet disse sjove tryllekugler, som sælges i en pakke med tre forskellige farver – blå, rød og gul. Kuglen begynder at bruse så snart den rammer vandet, og så går det ellers stærkt med farven. Det farver vandet rigtig godt, og når den er færdig med at bruse, dukker der en lille overraskelse op i overfladen af vandet. I dette tilfælde var det en sød lille badesvamp – en havfrue i følge Fleur.

Fleur er helt vild med at være i bad med tryllekuglerne, og spørger faktisk næsten hver gang, om vi ikke skal farve vandet i dag. :) Jeg vil lige nævne – for god ordens skyld, Læs mere

baby børnetøj shopping

Unisex baby shopping – når kun det bedste er godt nok

unisex-baby-shopping

1. body // 2. body // 3. body // 4. bamse // 5. strømper (på tilbud lige nu) // 6. strømpebukser // 7. bukser

Hvis jeg skulle shoppe unisex til barselsgave, ville disse være mine klare favoritter. ♡

De bløde bodyer fra MarMar Copenhagen, er vi vildt glade for herhjemme. Kvaliteten er skøn, og pasformen helt i top. Gåstrømperne fra MP er virkelig de bedste strømper til baby. De falder ikke af, strammer ikke og er bare dejlig bløde. Det samme med strømpebukserne fra MP – de er super lækre. Elastikken er dejlig blød om maven, Læs mere

Luc

Det “perfekte” barn

lillebror_4dage

Jeg faldt lige over en gammel kladde i mine indlæg… En følelsesmæssig svær kladde omkring vores lille Luc på tre måneder, som nu er en stor baby på ni en halv måned. En lille bitte dreng som bliver så stor, så stor. Tænk, at han snart skal starte i vuggestue (eller dagpleje – ved endnu ikke hvad vi får af plads). Det er næsten ikke til at bære, synes jeg. Han er jo stadig min lille bitte baby…

Men jeg tror det er indkøringen og den nye hverdag jeg frygter mest. Det der med at skulle få det hele til at gå op i en højere enhed – aflevere to steder, kørsel til/fra arbejde, nå det hele på arbejde/hjemme, den dårlige samvittighed overfor arbejde og familie, Læs mere

bla bla bla kager mad

Random og et tip om billige blomster til haven

knaekbroed fleur-maj-15babyluc-majbedste-gulerodskage

Bare lidt random fra den seneste tid… Dagene flyver afsted med en masse praktiske gøremål, rolige stunder med hygge og familietid.

Fleur fik forlænget pinseferien med et par dage, hvoraf den ene blev tilbragt i Legoland med skønne veninder og den anden stod på hjemlig hygge og ro. Hun skulle egentlig have været i børnehave, men det blev til en spontan fridag i stedet, og vi fik både bagt knækbrød og boller. Nogle gange kan det virkelig være presset at have begge børn hjemme alene – der skal jo helst ske noget hele tiden med Fleur. ;) Men vi hyggede os helt vildt og havde bare en rolig hjemmedag.

Jeg håber, I nyder weekenden. Vejret er godt nok ikke noget at råbe hurra for, men vi knokler løs i haven alligevel. Vi fik leveret 4,5 m3 jord den anden dag, så nu er der anlagt kæmpe højbed og sået grøntsager. Lidt sent, men Læs mere